Arkiv: Overstået event
Skovlunde Kirke

Lundebjerggårdsvej 3A, Skovlunde

Søndag den 10. november 2024, kl. 10-11.



Gudstjeneste

Festgudstjeneste - fejring af Skovlundes 775 år

Flaget vil være hejst og den røde løber vil være rullet ud foran indgangen til kirken, hvor der vil blive holdt festgudstjeneste ved sognepræst Helga Tidemann Jensen. Skovlunde Kirkes kor, børnekor og organister opfører til lejligheden bestilt TE DEUM.

Efter festgudstjenesten serverer kirken fødselsdagskringle og kaffe. I oldtiden brugte man en ambrosiansk lovsang, som hed: "Te Deum laudamus." Oversat fra latin betyder det: "Vi love dig, Gud." Sidenhen er lovsangen blevet brugt ved festdage i den katolske kirke og blev i 1529 oversat til tysk af Luther. Den danske version finder vi i salmebogen nr. 9, "O store Gud, vi love dig." Salmen "O store Gud, vi love dig" handler blandt andet om Guds storhed, hans skaberværk og evige kærlighed til menneskeheden. Vores lovsang skal blande sig med vores forfædres sang helt tilbage til Adam og Eva, og sammen med engles og kerubers sang blive hørt af Gud som én stor takkesang. Sådan fejrer vi Skovlunde med et Te Deum som tak for den by, vi bor i, og for de mennesker, der er omkring os. Efter festgudstjenesten, hvor alle er velkomne, serverer kirken fødselsdagskringle og kaffe. Her finder du hele programmet for fejringen af Skovlundes 775 år: https://www.skovlundekirke.dk/aktiviteter/fejring-af-skovlundes-775-aar.