Gladsaxe Hovedbibliotek

Søborg Hovedgade 220, Søborg

Torsdag den 27. juni 2024, kl. 19.



Foredrag

Tour de France bag kulissen med Bo Hamburger og Jan B. Jensen

Den tidligere tour-rytter deler sammen med den tidligere sportsjournalist ud af sammenlagt 16 år med historier fra livet på de franske landeveje - hør deres bud på årets Tour de France.

Selvfølgelig vinder Jonas Vingegaard Tour de France igen!

Eller er den 27-årige dansker efter et turbulent forår med et grimt styrt i virkeligheden klar til sit dobbelte titelforsvar, når det om få uger går løs i verdens hårdeste cykelløb?

Det spørgsmål og mange andre kan du få et bud på, når Bo Hamburger og Jan B. Jensen giver et sjældent indblik i Tour de France og den gule drøm bag kulissen.

For Touren er mere end bare dansk succes. Det er kriser, dramaer og triumfer, der følges entusiastisk af millioner af tilskuere langs vejene eller foran tv-skærmene verden rundt.

Få indsigt i livet og hverdagen på landevejen, sjove anekdoter, kriser, dramaer og triumfer, som da karrieren eksempelvis kulminerer for Bo Hamburger med en etapesejr og erobring af løbets ikoniske gule førertrøje.

Der er mulighed for at købe en etape-øl eller -vand med mobilepay, hvis tørsten melder sig.

Mød foredragsholderne:

For cykelsportsentusiaster, behøver han næppe nogen nærmere introduktion, for den tidligere professionelle cykelrytter Bo Hamburger er blandt 90'ernes store legendariske cykelsportsstjerner.

Ikke færre end otte gange har han udfordret Tour de France. I 1994 vandt han 8. etape, og fire år efter sikrede han sig den gule førertrøje. Han passion for cykelsport bruger han i dag i sit virke som personlig træner og cykelcoach.

Bo Hamburgers historier og mange flere er blevet fortalt af tidligere sportsjournalist for Ritzau og Morgenavisen Jyllands-Posten, Jan B. Jensen, da han igennem otte Tour de France rapporterede fra de franske landeveje. I dag er han chefrådgiver og indehaver af JJ Kommunikation.

Entré: 95 kr

Køb/bestil billet