Horsens Bibliotek

Tobaksgården 12, Horsens

Mandag den 30. september 2024, kl. 17-19.



Andet

Er dit barn ordblind?

Mød elever og lærere fra Kragelund Efterskole for Ordblinde.

Har dit barn svært ved at læse? Er dit barn testet ordblind? Eller vil I bare gerne vide mere om ordblindhed, og hvad det fører med sig?

I forbindelse med LÆS! - bibliotekets læsefestival for børn og unge og International Ordblindeuge, inviterer biblioteket til en aften om ordblindhed.

Mandag d. 30. september kl. 17 kan I møde elever og lærere fra Kragelund Efterskole for Ordblinde. De vil fortælle lidt om, hvad det betyder at være ordblind, men også fortælle om de hjælpemidler de bruger i skolen. Der vil ligeledes blive tid til en snak ved bordene, hvor I kan se, hvordan eleverne arbejder med hjælpemidlerne.

På Kragelund Efterskole for Ordblinde arbejder de for at få de ordblinde elever til at acceptere deres ordblindhed, så de kan bruge energien på at lære at bruge hjælpemidler som AppWriter m.m. For når man har lært det, behøver ordblindhed ikke at påvirke ens karakterer i skolen.

Ca. kl. 18 slutter vi af med pizza og hygge. Både børn og forældre er velkomne.

Gratis adgang, men husk at hente en billet.

Arrangementet er støttet af Insero Horsens.

Gratis billetter

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden