Arkiv: Overstået event
Kirsebærkroen

Kirsebærvej 1, Præstø

Lørdag den 26. og søndag den 27. oktober 2024, kl. 09:45.



Andet

Retreat "Omsorg for dit nervesystem"

2-dages retreat med fokus på nærvær, ro, kropsligt arbejde og afslapning i de skønneste omgivelser. I undervisningen arbejder vi med vores nervesystem.

Vi skal bruge de skønne omgivelser til at forbinde os indad og udad. Vi skal fordybe os kropsligt gennem nænsomme bevægelser - blid og blød restorativ yoga, bindevævsøvelser fra Fascial Flow, nada-behandling, saunagus og der bliver også et element af konkret teori om kroppens samspil mellem nervesystem, bindevæv og sindet.

Kirsebærkroens team står for alt det praktiske, så du kan lade hverdagens praktik blive hjemme. Alt du skal er at koble fra, give slip og fordybe dig i roen og lytte til dit indre.

Vi bliver en lille gruppe på max 8 deltagere. I undervisningen er vi sammen, men herudover er det frivilligt om du ønsker at være i stilhed eller sammen med gruppen - der bliver ikke krævet noget af dig. Du må være til stede med lige det der er dig, på lige præcis den måde du kan. Alle kan være med og alle aktiviteter er frivillige.

Omgivelserne
Det foregår på Kirsebærkroen - The Inn Between i Præstø - kun 1 time fra København, som med sine naturskønne omgivelser mellem skov og fjord i sig selv indbyder til ro og nærvær. Alle værelser er nyrenoveret i 2021 med eget toilet og bad. Kommer du med en partner/ven/veninde, deler I værelse.

Hvem står bag?
Dagene ledes af Anna Hvas, selvstændig praktiserende psykoterapeut (mpf), mangeårig yogalærer, fascial flow guide og indehaver af Kirsebærkroen - The Inn Between. Til daglig arbejde hun individuelt med mennesker i udvikling eller krise, på ugentlige hold og flere retreats om året. Hun arbejder altid med kropslig forankring og har en stor faglig ballast og mange uddannelser bag sig.

Retreatet indeholder:
Overnatning i skønne naturlige omgivelser lige mellem fjord og skov

2 dage / 1 nat på Kirsebærkroen - The Inn Between i Præstø

Blid og blød bevægelse, som beroliger nervesystemet for alle (lørdag kl. 11-14 & søndag kl. 10-12)

Luksus saunagus m/ isbad, bodyscrubs og udrensende ingefærshots (lørdag kl. 16.30-18.30)

NADA-behandling (lørdag kl. 10-11)

God tid til afslapning, selvrefleksion og meditation i naturen på egen hånd

Praktisk
Ankomst: Lørdag morgen kl. 9:50

Afgang: Søndag kl. 14:00 (udcheckning fra værelset kl. 10:00)

Sund og nærende forplejning

Der er personale til stede, der står for tilberedning og oprydning:

Sunde snacks
Frokost
Aftensmad
Brunch
Sandwich

Priser:
Early bird før 1/10: 2.125,- pr. pers. i delt dobbeltværelse
Pris efter 1/10: 2.435,- pr. pers. i delt dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse kr. 500,- pr. nat

Vil du have fredag med til -25%?

Ankomst fredag fra kl. 15.00: 560,- pr. pers.

i delt dobbeltværelse
inkl. morgenmad

NB: u/ aftensmad

Ønskes enkeltværelse skal dette også tilkøbes for fredag

Kontakt Anna endelig, hvis du har spørgsmål, 31 33 62 90

Din tilmelding er bindende.

Skulle du blive forhindret er du velkommen til at overdrage din plads til en anden.

Entré: 2435 kr