Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer

Røde Møllevej 4, Skørping

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 15.

Arrangør: Rebildcentrets Kultur & Kunstfond



Foredrag

Med Johannes V. Jensen og Anders Bundgaard gennem Thingbæk Kalkminer

Anders Bundgaard og Johannes V. Jensen mødes igen. Det sker på en rundtur i Thingbæk Kalkminer, hvor Bundgaards særprægede livsværk sættes i forbindelse med Johannes V. Jensens forfatterskab.

De fleste nordjyder kender Cimbertyren. Den store bronze-skulptur, der står markant placeret på Vesterbro midt i Aalborg. Man kan næsten høre den fnyse med hovedet sænket, klar til at gå på, fuld af indestængt energi.

Billedhuggeren Anders Bundgaard skabte tyren, der blev opstillet i 1937. Inspirationen var utvivlsomt Johannes V. Jensens roman om Cimbrernes Tog. Bogen handler om, hvordan det nordjyske folkeslag Cimbrerne udvandrede engang i jernalderen og skrev sig ind i verdenshistorien efter nogle blodige sammenstød med det romerske verdensrige.

I anledning af det litterære folkemøde i Skørping mødes Anders Bundgaard og Johannes V. Jensen igen. De sker på en rundtur i Thingbæk Kalkminer, hvor Bundgaards særprægede livsværk sættes i forbindelse med Johannes V. Jensens forfatterskab og markante ideer om det særligt jyske og nordiske islæt på verdenshistorien. Lige fra de allerældste tider til den moderne udvandring til Amerika.

På turen fortæller museumsleder Peter Hørup fra Johannes V. Jensen og Thit Jensens Museum og Anette Bruun Hansen fra Rebildcentret.

Arrangementet er et samarbejde mellem Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet, Rebildcentret med Thingbæk Kalkmimer og Litterært Folkemøde 2024.

Entré: Billet 110 kr

Køb/bestil billet