Rønnebæksholm Gods

Rønnebæksholm 1, Næstved

Tirsdag den 20. august 2024, kl. 17-19.



Foredrag

Poesisalon: Josefine Klougart og Glenn Christian med Maria Kjær Themsen

Kom med til POESISALON tirsdag den 20. august, kl.17-19.00 med forfatterne Josefine Klougart og Glenn Christian på Rønnebæksholm. "Det efterår fik jeg en hest.

Det var en lysebrun hoppe; hun havde en sort ål som en blød kulstreg løbende fra et punkt i panden, et sted under pandelokken, og hele vejen ned gennem manen, hvor det mørke syntes at dele sig i hundredvis af mindre vandløb, idet den voksede ud i manens lange stride hår."
Sådan lyder de første sætninger i Josefine Klougarts Stigninger og fald (2010), der blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og som handler om en ung piges barndom på Mols med hesten Molly i centrum.
På denne poesisalon skal vi møde Klougart og høre hende fortælle om sin barndom med heste, og hvordan det har præget hendes skrivekunst og romaner.
Samme aften er også forfatter Glenn Christian blevet inviteret. Hans nye roman Hesten (2023) handler ikke kun om en hest, men også om en kat og andre dyr, som Politiken skrev i deres anmeldelse: "Det skal siges, at Glenn Christian ikke er en folkets digter, han er snarere, og i særdeleshed i 'Hesten', en dyrenes digter."
"Trækdyr/ Ridehest/ Jagthund/ Slagtekvæg/ Handelsvare" skriver han og gør forbindelsen mellem dyr og produktion tydelig. Som Politiken yderligere skrev om Hesten: "Det er en bog, der med lige så stor kraft som Mathilde Walter Clarks seneste bøger, om end i en helt anden form, udfordrer både vores forståelse af og vores forhold til dyr, husdyr, produktionsdyr, det animalske i det hele taget."
Kom og oplev to af Danmarks fineste forfattere til oplæsning og samtale med gæstekurator og Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen i salonen på Rønnebæksholm.
Praktisk informationArrangementet foregår i formidlingsrummet i Kunsthallen. For dårligt gående kan der parkeres ved Hovedbygningen.Billetten koster 100 kr. eks. gebyr og giver entre til Hestens fortællinger og inkluderer en drink. Der kan tilkøbes mad i cafeen.
Book din billet her i Billetto
Foto kreditering: Josefine Klougart, Maria Kjær Themsen, Glenn Christian.

Entré: 100 kr

Køb/bestil billet