Arkiv: Overstået event
Sct. Jørgens Kirke

Kirkebakken 21, Aabenraa

Torsdag den 30. november 2023, kl. 19.30.



Foredrag

HøjskoleAften - En ny kold krig, med vægt på situationen lige nu mellem Rusland og Ukraine ved Bent

Jensen. Velkommen til Sct Jørgens HøjskoleAftner Der er mange, som mener, at vi nu igen befinder os i en kold krig med Rusland.

Hvordan er det kommet dertil efter en kort periode med afspænding og fordragelighed efter Sovjetunionens og Warszawapagtens opløsning? Er det nuværende Rusland i virkeligheden bare en fortsættelse af Sovjetunionen med Putin som en ny Stalin? I foredraget argumenterer Bent Jensen for, at begge sider i den nuværende konflikt bærer et ansvar for den nuværende konflikt og dermed også for Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og at der er store økonomiske, ideologiske og befolkningsmæssige forskelle mellem det nuværende Rusland og den opløste Sovjetunion. Glæd dig til at reflektere over nogle af de største verdensmagters rolle i de ulmende konflikter. Vil historien gentage sig? Bent Jensen er historiker med russisk som bifag og russisk/sovjetisk historie som speciale og var i mange år professor ved Syddansk Universitet i Odense. Han har skrevet adskillige bøger om Danmarks, Ruslands og Sovjetunionens historie samt om Ruslands/Sovjetunionens forhold til Danmark. Bøgerne bygger bl.a. på kildemateriale, han har fundet i russiske arkiver. Praktiske oplysninger HøjskoleAftner starter i kirken og vi drikker kaffe i Havsteenstuen. Adressen er Kirkebakken 21. HøjskoleAftnerne er åbne for alle. Kaffe og kage koster kr. 25,- Det er muligt at rekvirere taxa på samme vilkår som kirkebilen. Dantaxi skal have besked senest kl. 12 samme dag, som mødet finder sted, på telefonnr.: 48 48 48 48.

Læs mere på hjemmesiden