Ringe Bibliotek

Algade 40, Ringe

Tirsdag den 10. september 2024, kl. 19.30.

Arrangør: Faaborg Bibliotek



Andet

Finlands historie - i et europæisk og globalt perspektiv

Vi stiller skarpt på Finlands historie med foredrag på Ringe Bibliotek v. historiker, lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen.

I foredraget følger Lars Hovbakke Sørensen Finlands dramatiske historie fra tiden under Sverige (fra 1100-tallet til 1808) over perioden som et storfyrstendømme, som reelt var under Rusland (1809-1917), til tiden som uafhængig stat (fra 1917).

Han vil blandt andet analysere udviklingen i konflikten mellem 'gammelfinner' og 'ungfinner' og mellem svensk-sprogede og finsk-sprogede samt uafhængighedskampen i forhold til Rusland, der - efter Den Russiske Revolution i 1917 og en voldsom finsk borgerkrig i 1918 - mundede ud i, at Finland blev en fredelig, selvstændig, demokratisk stat.

Foredraget handler imidlertid om andet og mere end blot Finland selv. Historien om Finland er en del af en større europæisk og global historie, og Finlands historie vil derfor foredraget igennem hele tiden blive anskuet i et større europæisk og globalt perspektiv.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden.

Entré: Standard 75 kr

Køb/bestil billet