Lundballegaard

Estruplundvej 51, Ingerslev, Ørsted

Søndag den 25. august 2024, kl. 13:00.



Workshop

Lær at bruge årets blomsterstriber i din dekoration

I år bliver der fuld fokus på at lave flotte dekorationer af blomsterne fra årets striber, når Djursland Landboforening holder endagskursus i blomsterdekoration.

Kurset bliver afholdt den 25. august kl. 13.00-15.00 hos Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening, Lundballegaard, Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted.

Der er max 35 pladser til kurset, som Tine P. Axelsen, Tine's Blomsterdesign i Koed, står for. Kurset
koster 200 kroner per deltager, og det er inklusiv ekstra blomster, hvis der ikke er nok blomster i årets
striber - samt kaffe og kage.

Du skal selv sørge for at medbringe kniv, saks, spand med dine favoritblomster fra striberne og en
rund eller aflang skål, som er min. 5 cm høj, som dekorationen kan laves i.

Tilmeld dig på landboforeningens hjemmeside www.landboforening.dk/arrangementer inden tirsdag
den 20. august - betal samtidig 200 kr. på mobilepay 674657.

Entré: 200 kr

Læs mere på hjemmesiden