Arkiv: Overstået event
Ormslev Kirke

Ormslevvej 455A, Ormslev, Viby J

Søndag den 6. oktober 2024, 16.00-17.15.



Klassisk

Fra Skagen til Jerusalem

Trompetisten Boris Kertsman, organist Louise Boll og virtuoso-harmonikaspilleren Iliya Magalnyk. En sjælden og intim musikalsk rejse, som bringer mennesker sammen. Fra barokmusik, gennem Carl Nielsen varme klange, fransk Chanson og til klezmer og balkan.

Koncert med jødisk og jysk musik fra Aarhus Solist Ensemble

Trompetisten Boris Kertsman, organist Louise Boll og virtuoso-harmonikaspilleren Iliya Magalnyk.

Kombinationen af harmonika, trompet og orgel er en sjælden oplevelse, som byder på en spændende musikalsk rejse.

Koncerten starter med den klassiske og elegante kombination af barokmusik for trompet og orgel. Aftenen fortsætter med Carl Nielsens varme klange, og den folkelige lyd af klezmer og balkan.

Aarhus Solist Ensemble er et musikerkollektiv bestående af debuterede og studerende fra Solistklassen fra Det Jyske Musikkonservatorium, musikere fra Aarhus Symfoniorkester og andre dygtige musikere fra Aarhus-området. Ensemblet stræber efter at bidrage til det jyske kulturmiljø med kammermusik på højeste plan, samt at støtte det enorme musiske talent i området, blandt andet gennem tværfaglige projekter med uddannelsesinstitutioner og andre kunstformer.

Entré: 50 kr ved indgangen fra kl. 15.30. Børn og unge under 18 år, GRATIS