Fra mandag til torsdag i uge 47 sender Bibliotekernes Festival for Historie samtaler og foredrag fra forskellige steder i landet, hjem til dig i stuen.
Sønderjylland i bytte for De Vestindiske Øer. Det kan i dag lyde som lidt af et luftkastel. Ikke desto mindre mente flere danske politikere i tiden efter 1864, at en byttehandel, hvor Danmark fik Sønderjylland retur mod at afstå De Vestindiske Øer til Tyskland, var en mulig løsning på det sønderjyske spørgsmål. Flere forskellige statsministre fra Bluhme i 1864 til I.C. Christensen i 1906 bragte emnet på banen og på mange måder forekom en byttehandel da også som en nærliggende løsning i datiden. Danmark ville genvinde det tabte Sønderjylland samtidig med, at man kom af med en koloni, som drænede statskassen, mens tyskerne kunne sikre sig nogle attraktive flådestøttepunkter i Caribien.
I dette foredrag fortælles historien om de danske forsøg på at udnytte De Vestindiske Øer som et bytteobjekt, og om dette var et seriøst alternativ til at sælge øerne til USA.
Foredrag ved historiker Klaus Tolstrup Petersen, Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg.
Live i stuen
Fra den 18.-23. november 2024 byder Bibliotekernes Festival for Historie på vidende oplægsholdere og livestreaming fra hele landet. Temaet er "Med lånte fjer" og handler om hvordan dansk historie er blevet til ved mødet med det fremmedartede. Hvad enten det har været gennem fredsommelig udveksling eller drabelig krig.
Fra mandag til torsdag i uge 47 sender vi hver dag samtaler og foredrag fra forskellige steder i landet hjem til dig i stuen. Oplægsholderne kommer fra landets museer og kulturarvsinstitutioner og vil fortælle om deres vinkel på årets tema.
Læs mere på hjemmesiden