Frederiksholm Kirke

Louis Pios Gade 8, København SV

Fredag den 13. december 2024, kl. 20.



Musik

Orgeldrømme i Frederiksholm kirke

Orgeldrømme er en medrivende audiovisuel oplevelse skabt af Kunstkollektivet Vertigo, den elektroniske musiker Mads Emil Nielsen og organisten David Bendix Nielsen.

Kunstnerne inviterer til at opleve en fordybende lys-installation, bølgende elektroniske lyde og drømmende orgelmusik.Træd ind i et rum, hvor tid og sted opløses, og lad tankerne svæve frit. Orgeldrømme er en invitation til at slippe hverdagens tempo og lade sig omslutte af et bad af lys og lyd. Bevæg dig, sæt dig eller læg dig ned - oplev musikken og lyset, som flyder gennem rummet, og lad det forme din egen drøm. Musikken du skal opleve er orgelværker af J.S. Bach og Arvo Pärt fremført af organist David Bendix Nielsen, og elektroniske kompositioner af Mads Emil Nielsen. Det visuelle univers er skabt af kunstnerkollektivet Vertigo. Det er første gang Orgeldrømme besøger Frederiksholm kirke. Der er fri entré og alle er velkommen!Orgeldrømme er generøst støttet af Frederiksberg Provsti, Augustinusfonden, Frederiksbergfonden og William Demant Fonden.

Læs mere på hjemmesiden