Schweizerhalle, Tønder Kulturhus

Ribe Landevej 39, Tønder

Tirsdag den 6. maj 2025, kl. 19-21.



Foredrag

Statens Bødler

Ved Anders Brandt Lundager.

Dødsstraffen blev genindført i Danmark med tilbagevirkende kraft som led i retsopgøret efter den tyske besættelse. Det historisk set urene bøddelhverv blev modvilligt accepteret af det danske politi, og et større antal betjente blev udpeget til at tage aktiv del i henrettelserne af i alt 46 dødsdømte danske landssvigere i årene 1946-1950.

Historiker og specialist i politi- og besættelseshistorie Anders Brandt Lundager holder dette medrivende og oplysende foredrag om statens bødler. Hvad var overvejelserne forud for valget af bødler, hvorfor blev politiet i sidste ende udpeget til at udføre opgaven og hvordan håndterede politiet henrettelserne? Foredraget kaster lys på politiets rolle som bøddel i efterkrigsopgøret.

OM ANDERS BRANDT LUNDAGER

Medforfatter på bogen "Aktion Möwe - Det tyske angreb på dansk politi under besættelsen 19. september 1944", udgivet september 2024, i samarbejde med leder af Politimuseet, Frederik Strand. Anders har siden 2012 været ansat på Politimuseet i København, og har specialiseret sig i dansk politis historie med særligt fokus på det 20. århundrede og dansk besættelsestid.

Entré: 50 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden