Aalborg Bibliotekerne

Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, Aalborg

Tirsdag den 11. februar 2025, kl. 14.45-15.45.



Film: Andre Film

Verdensmålsfilmklub

Kom til Verdensmålsfilm i Folkestuen! Her sætter vi os sammen for at se tankevækkende dokumentarfilm.

Verdensmålsfilm i Folkestuen

Kom til Verdensmålsfilm i Folkestuen! Her sætter vi os sammen for at se tankevækkende dokumentarfilm, der vil udvide din horisont og inspirere til handling for social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde.

Filmklubben skydes i gang med visning af filmen Organiseret Vildskab, der i 4 år har fulgt det store rewildingprojekt i Hammer Bakker.

Om filmen:

Danmark er, næstefter Bangladesh, det meste opdyrkede land i verden. Det kan ses på vores biodiversitet, som er styrtdykket siden 1980'erne. Vi har faktisk under to procent vild natur tilbage i Danmark, og nu skal der gøres noget ved det.

I fire år har Phie Ambo fulgt det store rewildingprojekt i Hammer Bakker i Nordjylland. Et stort område med produktionsskov skal omdannes til vild natur med græssere, sommerfugle og måske endda et par kongeørne.

Men hvordan gør man noget vildt, der har været tæmmet så længe? Og hvor vildt må det egentlig blive? Dokumentaren handler om, hvordan vi kan redde stumperne af den danske natur, og hvordan vi mennesker kan indgå i den store fortælling, som er naturens.

HVEM ER VERDENSMÅLS-FILMKLUBBEN?

Verdensmåls-filmklubben viser film relateret til verdensmålene, gerne kombineret med oplæg eller debat. Fra klima og sundhed til sociale emner, menneskerettigheder og fred mm.

Verdensmåls-filmklubben er en del af Verdensmålscenteret på Hovedbiblioteket i Aalborg.

Du kan finde mere info om kommende Verdensmålsfilm her.

Filmvisningerne foregår på Aalborg Bibliotekerne, er gratis, uden tilmelding og med offentlig adgang for alle.

Læs mere på hjemmesiden