Billund kirke

Hans Jensens Vej 4, Billund

Onsdag den 28. august 2024, kl. 19-21.



Foredrag

Foredrag m. Kristian Leth i Menighedssalen

Grene Menighedsråd arrangerer i samarbejde med Billund Y'Men's Club og Distriktsforeningen for Grene Provsti foredrag med den Brooklyn-bosatte kulturelle altmuligmand Kristian Leth.

Hans talent peger i mange retninger, men mest af alt er Kristian Leth musiker og forfatter - han har udgivet 16 plader og 10 bøger. Derudover er han kendt fra radioprogrammet og podcasten "Biblen Leth fortalt". Kristian Leths foredrag denne aften er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os, er på vej. Baseret på Leths bog af samme navn, er foredraget underbygget igennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden. Alle er velkomne til en spændende aften, hvor håbet og troen på fremtiden sejrer. Entré 75 kr. incl. kaffe. Ingen tilmelding. Entré betales kontant eller via MobilePay i døren.