Med satellitten GAIA, kan vi kortlægge Mælkevejen med en præcision ned til mikrobueskeunder. Dette giver os en mulighed for at grave i dens fortid og lære hvordan vores galakse er blevet til, en ny videnskabelig gren vi kalder Galaktisk Arkæologi.

Mælkevejen kan i dag virke som et fredeligt sted. Galaksen vi bor i, med sine hundreder af milliarder af stjernerne, flyder rundt i universet flankeret af sine to satellit-dværggalakser i ro og mag. Men vi ved, at det ikke altid vil være sådan. Mælkevejen og vores nabo, Andromeda galakser er i kollisionskurs, og vil om nogle milliarder år smelte sammen til en større galakse.

Men, er det sket før? Er Mælkevejen blevet en stor galakse ved at smelte sammen med andre mindre galakser?

Ved at nøje kortlægge Mælkevejen og studere stjernernes egne bevægelser, tyder det ganske rigtigt på, at nogle stjerner muligvis stammer fra andre galakser Mælkevejen har spist.

Takket være satellitter som GAIA, kan vi i dag bedrive hvad vi kalder Galaktisk Arkæologi, hvor vi kan finde rester af de gamle galakser Mælkevejen har kannibaliseret.

Hvis der ikke er overskyet, vil de kyndige amatørastronomer fra Københavns Astronomiske Forening stå klar ved vores observatorium og åbne op for den ægte stjernehimmel.

Entré: Barn, u. 18 25,0, Voksen (fra 18 år) 75,0