Dejbjerglund Hallen

Uglbjergvej 10B, Dejbjerg, Skjern

Lørdag den 31. august 2024

Arrangør: Stauning/Dejbjerg U&I



Andet

Flying Superkids JUNIOR - Børnenes dag

Flying Superkids JUNIOR er nogle helt specielt talentfulde gymnastikbørn, der er på nippet til at slippe igennem nåleøjet til et af verdens bedste børneshowhold.

"Juniorerne" er nemlig på det sidste trappetrin op til at være en del af det verdenskendte show-ensemblé Flying Superkids.

JUNIOR holdet består af ca. 25 gymnaster i alderen 6-12 år og optræder med en blanding af gymnastik, spring, akrobatik, dans & tumbling.
Deres showindslag er et energisk mix af det bedste fra gymnastikkens verden med bl.a. håndstand & spagat, sjippetove & hulahopringe og ikke mindst flik-flakker & dobbelt-saltoer.

I "Juniorernes" hverdag og træning lægges der stor vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at lave gymnastik.
Børnene træner normalt 21/2 time, 3 gange om ugen og mere tid må de ikke være i træningssalen.
Glæden ved gymnastikken er altid i centrum, og det kan ses på "Juniorerne", når de optræder!

På trods af at Flying Superkids JUNIOR er et "aspiranthold", kommer de vidt omkring. JUNIOR holdet har bl.a. optrådt i Portugal, Polen, Tyskland og naturligvis til diverse arrangementer rundt omkring i Danmark.

Vi glæder os til, at de kommer til Dejbjerglund!

Inden showstart vil der være mulighed for at få brændt krudt at i kultursalen mv., hvor du bl.a. vil møde krea-værksted, springbaner, aktivitetsbane, dans, racerbane til de små rå og meget mere.

Der vil være mulighed for at købe lidt sødt til ganen, da kiosken vil være åben under hele arrangementet.

Derudover vil der være mulighed for at købe kaffe, kage og saft.

Entré: 25 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden