Helsinge Bibliotek

Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge

Torsdag den 21. november 2024, kl. 19.



Foredrag

Kultursalon 2: Det moderne angstsamfund spejlet i litteraturen

Efterårets kultursaloner: Om angsten i litteraturen. Denne torsdag: Det moderne angstsamfund spejlet i litteraturen.

Med stor glæde inviterer vi atter til kultursaloner i efteråret med oplæg, samtale og spørgsmål ledet af forfatter og forsker, cand.theol., ph.d. Jørn Henrik Olsen.

Angst og litteratur er et komplekst emne. En del forfattere har på mesterlig vis dokumenteret, hvordan angst opleves og forvandles til litteratur. Gennem deres værker sker der en forskydning af en nok så udbredt opfattelse af angst. Den indskrives ikke som et sygeligt fænomen, der skal fastsættes i kliniske kategorier. Der er mange eksempler på, i forlængelse af Kierkegaards tænkning, at angst kan være et opbyggeligt fænomen i et menneskes liv. Angsten er afsættet for selverkendelse og litterær skabelse. Den rækker dermed langt ud over angstsamfundets diagnosekultur.

Ved denne anden kultursalon vil vi se på, hvordan angsten konkret har sat sig i pennen og tasterne hos forfatterne Inger Christensen, Karl Ove Knausgård og Naja Marie Aidt.

Temaerne for de tre kultursaloner er:
Torsdag 14. november: Angst i Søren Kierkegards Begrebet Angest
Torsdag 21. november: Det moderne angstsamfund spejlet i litteraturen
Torsdag 28. november: Angsten både berøver og giver os ordet.

Alle aftener fra kl. 19.00-21.00. Separat tilmelding til hver salon.

Salonerne foregår i biblioteket
Biblioteket serverer en kop kaffe / te og lidt sødt.
Gratis men tilmelding nødvendig.

Gratis billetter

Køb/bestil billet