Aktivitetshuset Midgård

Skolegade 8, Slagelse

Torsdag den 16. januar til torsdag den 3. april 2025, 10 mødegange kl. 13.30-15.

Arrangør: LOF Slagelse-Korsør-Skælskør



Andet

Demenskor - kom og syng med

Er du nysgerrig på, hvad demenskor er, og om det er en aktivitet, som kunne bringe mere glæde ind i dit liv, så kom og vær med, når vi sammen synger smukke sange og lader stemningen fylde i vore hjerter.

Sang kan vækker minder og skabe fælles øjeblikke af glæde både hos folk med demens og deres pårørende.

Vi lægger vægt på fællesskab, glæde, og samvær med sangen som omdrejningspunkt. Vi sammensætter et sanghæfte med sange, som rigtig mange kender og kan huske. Sangstunden opbygges med respekt for den enkelthed, som folk med demens har brug for, og der vil være god tid og ro. Sangen bliver ledsaget af klaver

Deltagerne skal være ledsaget af én fra nærmeste familie eller venner, som kan give tryghed. Ledsagerpersonerne synger også med i koret.

Sangstunden afsluttes med kaffe, hvor der er tid til hygge og snak.

Hvilke fordele er der ved at synge:

Psykisk:

Knytter folk sammen
Giver mulighed for selv-udtryk
Skaber glæde
Øger Vitalitet

Fysisk:

Stimulerer åndedrættet
Sænker blodtrykket
Styrker immunforsvaret
Frigiver oxytocin (kærligheds- og tilknytningshormon)
Udløser endorfiner (smertedæmpende- og glædeshormon)

Demenskoret er for mænd, kvinder, nybegyndere, erfarne og dig med funktionsnedsættelse.

Sundhedsforvaltningen har besluttet at betale for denne sæson og kurset er derfor gratis. Man skal forvente brugerbetaling ved næste sæson, hvis man ønsker at fortsætte. Pårørende er fortsat gratis

Underviser: Mirella Kjærulff
Hold: 251063.

Læs mere på hjemmesiden