Onsdag den 9. april 2025, kl. 17-18.30.



Omvisning

Byvandring - Besættelsen, Sorø besat og befriet

Byvandring i Sorø om tiden under besættelsen 1940-45. Hør om at sætte livet på spil i kampen mod de tyske besættere og om rationeringer og udgangsforbud. I år er det 80 år siden, Danmark igen blev frit efter de 5 mørke år under besættelsen.

Perioden satte i den grad sit præg på Sorø. Byens borgere levede med afsavn, frygt, mørklægning og udgangsforbud og de, der gjorde modstand mod den tyske besættelsesmagt, levede livet farligt.

Nogle blev skudt.

Modstandsbevægelsen samarbejdede med den engelske SOE (Special Operations Executive), der sørgede for forsyninger (våben mv.) og agenter.
I Sorø-området blev der kastet mange faldskærme ud fra engelske fly til de lokale modstandsgrupper.
Hør deres historier, og få også historien om den drabelige begivenhed i Albertikrydset den 5. maj 1945.

På byvandringen er der stop ved beskyttelsesbunkeren ved Værkerne med mulighed for at kikke ind

Publikum er meget velkomne til selv at bidrage med egne eller genfortalte oplevelser.

Turen varer ca. halvanden time og er ikke velegnet for gangbesværede.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Entré: Voksen: 90 kr, Barn 12-17 år: 30 kr, Barn u/ 12 år: 0 kr

Køb/bestil billet