Gammel Estrup

Randersvej 2, Auning

Lørdag den 7. september 2024, 10:00-17:00.



Hestesport

ELRO-dag med Hubertusjagt og gratis adgang

Lørdag den 7. september inviterer Gammel Estrup og Det Grønne Museum til en sjov dag for hele familien. Dagen byder på en masse aktiviteter, herunder den store og traditionsrige Hubertusjagt med dens karakteristiske rødjakkede ryttere.

Hubertusjagt
I Danmark kender de fleste nok hubertusjagten fra Dyrehaven ved København. Sankt Hubertus er jægernes helgen, der hyldes ved årets afsluttende jagt. Ridningen stammer fra parforcejagten. I store dele af Nordsjælland skabte Christian d. 5. i 1670'erne og 1680'erne et parforcejagtlandskab, inspireret af sin tid i Paris i 1660'erne. I dag er Parforcejagtlandskaber i Nordsjælland på UNESCO's verdensarvsliste. Men faktisk har der været dyrket parforcejagt flere steder i landet, og den endegyldigt sidste jagt blev redet på Frijsenborg ved Hammel i 1884.

Kort efter genopstod 'jagten' som en terrænridning, som den man kan opleve og blive meget klogere på den 7. september på Gammel Estrup og Det Grønne Museum.

Praktisk
Der er gratis adgang på begge museer hele dagen takket være støtte fra ELRO-Fonden.

Gratis

Læs mere på hjemmesiden