Metronomen

Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Lørdag den 29. marts 2025, kl. 20-23.



Rock/Pop

Replika // concorde

Cph rock præsenterer to af de absolut mest lovende unge rockbands på den danske musikscene - REPLIKA og CONCORDE. De to talentfulde bands er levende beviser på at en helt ny generation sørger for at rocken fortsat i bedste velgående.

Bo Bech Arvin - den anerkendte sangskriver og forsanger i rockbandet FALDEREBET - er aftenens spillende vært.
REPLIKA
REPLIKA er et nyt og ungt dansk-sproget band, opstået i foråret 2022 i det spirende musikmiljø på Musicon, Roskilde. Bandet tænder op i den danske rockscene med en energi, der rækker langt ud over scenekanten. REPLIKA består af forsanger Mathias Winbladh, guitarist Carl Jakobsen, bassist Andreas Perret-Gentil, og trommeslager Victor Schmidt, der alle er i starten af 20'erne.
Musikken er skabt i et tæt fællesskab blandt medlemmerne, der alle bidrager til den kreative proces i øvelokalet såvel som i studiet. Bandet har udgivet både en EP og flere singler selvproduceret med hjælp fra deres gode ven, producer og lydmand, Rasmus Fisker, der som en grundlæggende del af BlipBlop Studio's producermiljø er en stærk drivkraft for uafhængige musikere, samt REPLIKA, i Roskilde.
REPLIKA er drevet af groovy rytmer og høj energi, hvor lange guitar- og bas soloer også kommer til deres ret. Tekstuniverset, leveret med både charme og personlig karisma af forsangeren Mathias Winbladh, afspejler den absurde hverdag og dens mange udfordringer.
CONCORDE
CONCORDE er et ungt og skinnende nyt band, der snart er flyvefærdige - en smuk ælling godt på vej til at blive en flot svane.

Trioen består af Axel Thor (trommer), Jens Sabra (bas) og Julian Schneidermann (guitar, vokal).
De tre unge, københavnske musikere mødtes på Rysensteen Gymnasium, hvor de hurtigt fandt sammen omkring musikken i alle mulige og umulige sammenhænge. Nu har de i supersonisk symbiotisk synergi sluttet ring om sig selv og hinanden i bandet CONCORDE.
De debuterede i august 2024 med en smuk og sfærisk insisterende optræden på Saxogade Festival, hvor de delte scene med bl.a. Katinka og Lucky Lo. Efter koncerten stod det klart for publikum og band, at de var mere end klar til for alvor at lette - og de lettede i D'N grad, da de i december 2024 imponerede som support for Magtens Korridorer med afslutning i et udsolgt Store Vega i København, hvor publikums begejstring var til at tage OG føle på!
CONCORDE har lige udgivet deres første single med titlen 'Fly Away'. Nummeret er produceret af Jakob Winther, som er kendt for sit samarbejde med bl.a. Lukas Graham, Scarlet Pleasure, Phlake og Ukendt Kunstner.
CONCORDEs debutalbum forventes at udkomme efterår 2025.

Entré: 150 kr

Køb/bestil billet