Onsdag den 3. juli 2024, 19:00 - 21:00.



Foredrag

Foredrag om Havnekatastrofen 4. juli 1944

I anledning af 80-året for Havnekatastrofen 4. juli 1944 kan du opleve et medrivende foredrag om katastrofen på baggrund af kildemateriale, der ikke tidligere har være fremlagt.

Klokken var 13.47 den 4. juli 1944, da et skib lastet med 150 tons granater og panserminer eksploderede og slyngede sin dødbringende last af granater ind over Aarhus.

Eksplosionen fandt sted under den tyske besættelse af Danmark og er den værste katastrofe i byens historie med omkring 250 sårede og mindst 41 dræbte. Meget tyder på, at det let kunne være gået endnu værre, hvis ikke det havde været for en gruppe koldblodige folk, der satte livet på spil og lykkedes med at afværge en ubegribelig katastrofe.

Hør meget mere, når foredragsholder Søren Tange Rasmussen, leder af Besættelsesmuseet, går i dybden med 4. juli-kastastofens omfang, årsager og konsekvenser dagen før 80-årsdagen for katastrofen.

Praktisk info
  • 3. juli 2024 kl. 19-21
  • Indgang via Aarhusporten ved siden af Den Gamle Bys hovedindgang
  • Foredrag i Den Gamle By - lokale oplyses når du ankommer
  • Mulighed for at købe drikkevarer i pausen

Entré: 95 kr

Læs mere på hjemmesiden