Arkiv: Overstået event
Hornbæk Bibliotek

Vestre Stejlebakke 2 A, Hornbæk

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 11-13.



Foredrag

Eventyrlige ekspeditioner

Tømmerflåder, kannibaler og en frossen lort.

Kom og hør ægte eventyr om vilde tømmerflåder, yetier, flyvende blæksprutter, venlige kannibaler og forsvundne fly. Og klip din egen afskyelige snemand og lav en frossen lort.

Tag med ud på eventyr

Tag med ud i verden, når børnebogsforfatter Line Friis Frederiksen fortæller om nogle af de store eventyrhelte. Du kommer til at møde Peter Freuchen, Thor Heyerdahl, Amelia Earhart, Edmund Hillary og Jens Bjerre.
Bagefter kan du klippe en afskyelig snemand, for sådan én tog Edmund Hillary på jagt efter i Himalaya. Du kan lave din egen frosne lort i ler. For sådan én gravede polarforskeren Peter Freuchen sig ud med, da han engang var sneet inde. Påstod han i hvert fald selv. Og så kan du bygge din egen tømmerflåde á la Thor Heyerdahl.
Måske får du gode idéer til selv at tage på eventyr en dag. Men pas på..., for vi kan allerede nu afsløre, at mange af eventyrerne ikke var helt artige som børn.

Om Line Friis Frederiksen og bogen

Line er tv-vært, forfatter og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub og har for nylig udgivet børnebogen 'Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser' hos Gyldendal.
Her kan du læse om 32 mennesker, der er draget ud på meget forskellige eventyr.
Line fortæller fantastiske og eventyrlige historier fra den virkelige verden - i børnehøjde. Efter fortællingerne er der kreaværksted, hvor du kan bygge og klippe eventyrlige ting. Og du kan også tage på skattejagt.

Praktiske oplysninger

Fri entré. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere på hjemmesiden