Mød punklegenden fra New York.
Torsdag d. 16. januar brager punkens rå nerve ind på Roskilde Bibliotek - selveste Lydia Lunch!
Vi inviterer til en helt særlig aften i intimt selskab med Lydia Lunch - en af undergrundens mest markante stemmer, hvor du kan opleve dokumentarfilm, samtale og en eksklusiv Spoken Word-performance med den kompromisløse kunstner.
Siden slutningen af 1970'erne har Lydia Lunch været en central figur i New Yorks No Wave- og post punk-scene. Som frontkvinde i Teenage Jesus and The Jerks satte hun sit præg med et råt, konfronterende udtryk, der stadig inspirerer kunstnere verden over. Med værker som Daddy Dearest (1984) har hun ikke blot brudt tabuer om seksuelt misbrug, men også startet samtaler, der stadig er relevante i dag.
Aftenen byder på visning af dokumentarfilmen The War Is Never Over, som giver et fascinerende indblik i Lunchs utrolige liv og banebrydende kunst, gennem både nye og historiske optagelser. Gennem sin over 40 år lange karriere har Lunch arbejdet med flere ikoniske kunstnere som bl.a Nick Cave, Sonic Youth og danske Sort Sol, og hun har medvirket i en lang række film, der siden har opnået kult-status.
Efter filmen vil Lydia Lunch i samtale med musikformidler Anya Mathilde Poulsen dele tanker om sit liv, sine litterære inspirationskilder og sit virke som artist, provocateur og undergrundens femme fatale.
Som en helt særlig afslutning vil Lydia Lunch fremføre en unik Spoken Word-performance, akkompagneret af den danske violinist Nils Gröndahl.
Program:
19.00: Lydia Lunch: The War Is Never Over, instruktion: Beth B., 2021, 75 min, Salen
20:30: Q&A med Anya Mathilde Poulsen, Scenen
21:00: Lydia Lunch Spoken Word m. Nils Gröndahl (violin), Scenen
Bemærk: Arrangementet foregår på engelsk.
Om Anya Mathilde Poulsen:
Anya Mathilde Poulsen er forfatter til bøgerne 'Vilde kvinder, mørke toner' og 'Feminint forstærket', der begge sætter fokus på musik, køn og kvindelige kunstnere. Hun har også på flere forskellige fronter arbejdet aktivistisk for en mere lige kønsbalance i dansk musik. Hendes seneste udgivelse, 'Vilde kvinder, mørke toner', blev af Weekendavisen kaldt for "en forrygende kønspolitisk musikhistorie".
Om Nils Gröndahl:
Nils Gröndahl spiller ofte alene på scenen. Med sin nedstemte violin og et hav af effektpedaler bygger han en intens blanding af dronede riffs, melankolske ballader med tyske tekster og storladne gotiske støjkatedraler.
Nils har spillet solokoncerter i alt fra DR's koncerthus til belgiske kirker og Bremen Teaters dametoiletter.
Udover sit solovirke har han været medlem af bandet Under Byen, og samarbejder med en lang række danske og internationale artister, med bla strygerarrangementer for Sky Ferreira, Baby In Vain og Iceage og som violinist for bands som Kellermensch, Jacob Bellens, MØ og mange flere.
Arrangeret i samarbejde med Five Foot One Records.
Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek
Køb/bestil billet
Læs mere på hjemmesiden

Entré: 50 kr