Arkiv: Overstået event
Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Tirsdag den 10. september 2024, kl. 19.



Rock/Pop

Syng! Syng! Syng! Fællessang og pop-skrål

Sangglæde, fællessang og pop-skrål i Musikhuset. Alle er velkommen, når vi fylder Foyeren med sangglade gæster og sammen synger et af tidens store hits. Konceptet er simpelt.

Du får teksten til sangen, når du ankommer til Musikhuset. Sammen med sanginstruktør Line Groth og tre musikere øver vi os på aftenens hit. Når vi er blevet rigtig gode, leverer vi sammen den ultimative opførelse.

Vi optager aftenens sang på video, som bliver sendt til alle deltagere og lagt online, så vi kan dele med familie, venner og fans.

Vil du synge med?

Alle kan synge. Ikke lige godt, men det skal da ikke stoppe dig. Det er nemlig sundt at synge og dejligt at gøre det i selskab med andre. Til Syng! Syng! Syng! er alle velkommen, og vi lover dig, at vi sammen lyder tæt på fremragende!

Du elsker at synge i badet eller skråle med på alverdens ørehængere og pop-hits. Denne aften i Musikhuset møder du andre frimodige "skrålere". Det ender helt sikkert med, at det hele lyder langt bedre end nogen kunne forestille sig på forhånd, når vi sammen fyrer den af til slut. Vi forlader hinanden opfyldt af sangglæde og en suveræn følelse i kroppen.

Program

Aftenens sang til Syng! Syng! Syng! den 10/9, 29/10 og 4/12 vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Inspiration fra udlandet

Vi har hentet inspiration fra Australien og Canada. Her forvandler

Pub Choir og Choir!Choir!Choir! uge efter uge en gruppe af fremmede til et legendarisk kor. Det er dog ikke kun down under og over there, de kan lyde fremragende. Hør her hvordan det lød senest, da Jonah Blacksmiths store hit House On Fire blev leveret af Aarhus' eget superkor til på Syng! Syng! Syng! i Musikhuset.

På scenen
Line Groth, sanginstruktør
Jeppe Pilgaard, klaver
Mikkel Fisker, bas
Jakob 'Jønne' Juul, guitar
Kim Bahnsen, trommer

OBS! Stående (eller let dansende) publikum.

Entré: 50 kr

Læs mere på hjemmesiden