Skovsgård Hotel

Hovedgaden 26, Skovsgård, Brovst

Torsdag den 4. juli 2024, kl. 15.



Musik

Glad Garden Party

Heldagsfest med bands fra institutioner. Vi har inviteret fantastiske The Mumes fra Aarhus, stærkt backet op af tre lokale bands: Højspænding, Hønsegården fra Skovsgård, Springbrætbandet fra Brønderslev og Kaare Tryllekunster. Bo Young er konferencier.

- Heldagsfest med bands fra institutioner

En eftermiddag/aften med ikke mindre end 4 bands, en tryllekunstner og en altid veloplagt Bo Young som konferencier. Glad Garden Party er udviklet med særligt fokus på væresteder, aktivitetscentre og bofællesskaber mv. Men alle er velkomne til et brag af en havefest! Skovsgård Hotel laver udendørs bar med sodavand, vin og fadøl. Løbende salg af pølser, hjemmelavet pizza og andre lækkerier. Der serveres lasagne kl 17:45 til dem der forudbestiller. Det koster 85kr. Kom med godt humør, lyst til at synge, danse og spille luftguitar. Klæd dig efter vejret, enten det er solcreme eller regntøj du skal have på. Billeter købes på www.brovstmusik.dk, i Skovsgaard Brugs eller på Skovsgaard Hotel for 150kr uden spisning, eller 235kr med spisning.

Program
Kl. 15:00 - Højspænding
kl. 15:45 - Hønsegården
kl. 16:30 - Springbrætbandet
kl. 17:15 - Kaare Tryllekunstner
kl. 18:00 - The Mumes

Konferencier: Bo Young

Højspænding

Højspænding er et band som er opstået i Aalborg på Den Rytmiske i Nordkraft. Bandet har knap 25 år på bagen og består pt. af Janni og Karina (begge sang, keyboard), Lasse (bas, sang) og Søren (trommer). Lasse har været med fra starten, mens Søren er nyeste medlem.

Hønsegården

"Vi sku hedde et navn, jo. Så blev vi døbt Hønsegården. Unge, skøre mennesker med masser af idéer - håber vi da. Vi kommer fra Skovsgaard, men stammer fra mange steder. Vi kender hinanden gennem bofællesskabet Poststrædet 2. Vi spiller mest dansktop, en lille smule pop og rock, og hjemmeskrevet musik."

Springbrætbandet

Springbrætandet har nu eksisteret i 10 år, vi startede i 2014 i forbindelse med opstart af Klub Trampolinen i Brønderslev, som igen er en del af Dagtilbuddet Springbrættet. Vi har igennem årene opbygget en solid erfaring, idet vi har spillet mange koncerter, det er alt fra den store scene på Sølund, til Bålhøj festival, til vor egen Springbrætfestival og en masse andre koncerter.

Kaare Tryllekunstner

Det bedste ved Kaares trylleshow er, at det er en interaktiv oplevelse, hvor publikum lærer hinanden bedre at kende. Han kommer meget rundt i løbet af showet, både i tankelæsningen, hvor han for eksempel gætter navnet på en persons livret, første kys eller hobby, og i magien hvor alt kan ske. Publikum er i fokus og inddrages igennem hele showet. Vore repertoire er primært ældre klassiske navne/bands, som Beatles, CCR, Gasolin, Helmig, Kim Larsen, Shu Bi Dua osv. Vi skaber en god fest, med vores spilleglæde, det er de tilbagemeldinger vi får på vores koncerter. Han inddrager jer fra start til slut og bruger meget energi på at sørge for at det skal være en fed oplevelse at være med. showet starter blødt ud med at involvere en smule og inddrager løbene mere og mere i takt med at publikum lære hinanden og tryllekunstneren bedre at kende. Kaare kommer fra Aalborg, men bor i Aarhus, hvor han holder sine månedlige trylleshows på Frontløberne.

The Mumes

Et socialøkonomisk musikprojekt der aktiverer musikalske supertalenter med psykisk udviklingshæmning. Siden 1989, under forskellige titler har projektet været frontløber for spil-selv [1] kulturen på den danske handicap scene. Projektet udvisker den gængse relations forståelse ved at fjerne pædagog/bruger titlerne. I stedet fungerer projektet som et professionelt orkester, med alt det indebærer. Der er en manager, der et band og der er et crew. På den måde opnås en gensidig respekt, et hierarki der sikrer succes for den enkelte, og en ejerskabsfornemmelse der ikke kan købes for penge. Projektet kan 100% fokusere på talentet hos den enkelte, hvilket i dag viser sig ved at orkestret globalt anerkendes som ét af de allerbedste af sin slags. THE MUMES underholder og imponerer hvor end de kommer. Med en uimodståelig charme, og en spilleglæde der ikke kan indstuderes, spiller THE MUMES alt fra baggårdskoncerter til festivaler i ind- og udland. Et garanteret pleaser [1] show der udelukkende spiller alle de sange publikum kan synge med på - helt fra Rolling Stones over Gasolin' til Alberte Winding. Først er du imponeret - så hører du historien, og tror det er løgn!

Godt at vide:
Entré til koncert: 150 kr.
Entré med spisning: 235 kr.
Der vil være salg af pølser, hjemmelavet pizza og gode drikkevarer.
Der serveres lasagne kl 17:45 til dem der forudbestiller.
Indgangen åbner ca. kl. 14.30 og koncerterne starter kl. 15.00.

Køb koncertbillet på: www.brovstmusik.dk, på Skovsgaard Hotel eller i DagligBrugsen i Skovgaard.
Evt. resterende koncertbilletter sælges ved indgangen.

Entré: 150-235 kr

Køb/bestil billet