Jægersborg Kirke

Søndersøvej 5, Gentofte

Tirsdag den 17. september 2024, kl. 19-21.



Møder

Menighedsrådsvalg 2024

Brug din stemme i Danmarks mest lokale demokrati. Menighedsrådsvalget bliver afholdt på valgforsamlingen denne tirsdag den 17. september kl. 19 i sognegården. Opstilling og valg af kandidater foregår på mødet.

Derfor skal alle, der ønsker at stille op, og alle, der ønsker at stemme, møde op denne dag. Hvis du er fyldt 18 år, er medlem af folkekirken og har dansk indfødsret, eller haft fast bopæl i Danmark i et år forud for valgforsamlingen, har du ret til at stemme til menighedsrådsvalget. Når du har ret til at stemme, har du også ret til at stille op som kandidat til valget i den menighedsrådskreds, hvor du har adresse. Deltager du på valgforsamlingen, kan du være med til at vælge retningen for kirkens arbejde i vores sogn. Det gør du ved enten selv stille op som kandidat eller ved at være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet. På mødet vil kandidaterne præsentere sig selv, og der vil være mulighed for debat. Herefter vil valget blive gennemført ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne.