Er en fotografisk fortælling om sorg og de spor det efterlader - både de synlige omkring os og de usynlige, vi bærer med os.

Fra det ene øjeblik til det næste, ændrede alt sig. Ane Rasmussens far blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, og måtte forlade sit barndomshjem, og hendes fars nye lejlighed, blev fyldt med spor, og blev et spejl på den nye virkelighed, han pludselig stod i.

Når livet forandres, forandres vores relationer. Vi bærer et fælles savn - et minde om det, der var, og en sorg over det, der aldrig bliver det samme. Sorgen føles ensom, men rummer også forbindelse og samhørighed. Den binder os til det, vi har mistet, men også til hinanden.

Udstillingen inviterer til refleksion over, hvordan vi mindes og sørger, hvordan vi bærer vores savn, og hvordan vi finder nye måder at elske på, når alt forandres. Sorgen er ikke kun et aftryk af tab, men også et udtryk for kærlighed.

Billederne er taget i mellemformat med analogkamera. Filmen er fremkaldt, negativerne scannet og digitaliseret. Det har givet mig muligheden for at være nærværende med motivet, og flere muligheder i for print på forskellige papirtyper og størrelser, så de afspejler det, jeg vil fortælle.

Du inviteres til at tage en seddel med dig rundt, skriv dine tanker, refleksioner eller savn ned, og hæng dem op, mellem billederne. På den måde bliver dine ord en del af udstillingen og en del af samtalen om savn, sorg og forandring. Skab dialogen i din omverden, i dig selv og i denne udstilling.

Hvor starter din fortælling?

Gratis billetter