Hvad er et menneske? Om at være et menneskedyr stedt mellem engle og elefanter. Ved lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i Kbh., tidl. medlem af Etisk Råd, Mickey Gjerris.
Skellet mellem menneske og dyr er dybt i vestlig filosofi og teologi. Særligt siden Descartes (1596-1650) gjorde det at tænke til altings udgangspunkt og reducerede dyrene til biologiske maskiner, har vestlig tænkning lagt større og større afstand til dyrene. Menneskets rationalitet er blevet set som skabelsens juvel og det fænomen, der ikke alene har givet os muligheden for at udnytte andre dyr, men også det, der har givet os retten. Men vi er dyr. Biologiske, skrøbelige væsener med kroppen og døden inde på livet hver dag - som dyrene. Så er vi også mere og andet, men i fortrængningen af, at vi er kød blandt andet kød, er vi endt med at behandle de andre som vores ejendom i stedet for vores medskabninger. Så opgaven må være at finde ud af, hvordan vi lever som dem, der både rækker op og synker ned. Hvem er vi og hvad skal vores svar på tilværelsens spørgsmål være, stedt som vi er mellem engle og elefanter? Fri entré. Der vil være et begrænset antal pladser. Dørene åbnes en time før. Hvad er et menneske? Efterårets foredrag sætter fokus på de udfordringer menneskesynet står over for i vores tid. I Det Gamle Testamente spørger salmedigteren med stjernehimlen over sig og jordens mangfoldighed af liv omkring sig: Hvad er da et menneske? Selv om det er skrøbeligt og afhængigt af Guds hjælp, betragter digteren det alligevel som den mest guddommelige af alle skabninger. Gud har kronet det med gudskraft og herlighed og har indsat det som hersker over skaberværket. Siden har filosoffer og teologer, ja tænkere af alle slags, forsøgt at formulere og præcisere, hvad det særlige ved mennesket er. Nogle vil mene at menneskets fornuft og bevidsthed er det afgørende, andre lægger vægt på dets socialitet og etiske ansvarlighed, mens andre igen betoner dets evne til at fantasere, lege og skabe nyt. I nyere tid har vi på flere områder måttet genoverveje vores syn på, hvad et menneske er. Med bevidstheden om at vi er en del af en omfattende økologisk helhed, må man spørge, om mennesket kan blive ved med at opretholde sin suverænitet og særstatus i forhold til dyrene. Kan vi fx blive ved med at udnytte dyrene som i det industrielle landbrug? Er dyrene til for os, eller skal vi snarere se dyrene som medskabninger, vi ligner og er forbundet med og forpligtet på at værne om. En anden problematik viser sig i, at vi har været i stand til at skabe teknologier, der kan simulere og måske på nogle områder overgå menneskelig intelligens. Hvad kommer AI, kunstig intelligens, til at betyde for vores menneskesyn? Er der en særlig "menneskelighed", som de tænkende maskiner ikke kan overtage og frembringe? Endelig ser vores menneskesyn også ud til at blive udfordret i forhold til livets begyndelse og slutning. Mange vil insistere på menneskets individuelle autonomi og dermed dets ret til selv at bestemme over dets liv. Men gælder det også retten til at frasortere alle de fostre, vi ikke ønsker at have som vores børn? Og skal vi kunne gøre krav på lægeligt assisteret dødshjælp ved kronisk og afhængighedsskabende sygdom? Foredragsrækken finder sted i Trinitatis Sognehus og er arrangeret i et samarbejde mellem Vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke.
Skellet mellem menneske og dyr er dybt i vestlig filosofi og teologi. Særligt siden Descartes (1596-1650) gjorde det at tænke til altings udgangspunkt og reducerede dyrene til biologiske maskiner, har vestlig tænkning lagt større og større afstand til dyrene. Menneskets rationalitet er blevet set som skabelsens juvel og det fænomen, der ikke alene har givet os muligheden for at udnytte andre dyr, men også det, der har givet os retten. Men vi er dyr. Biologiske, skrøbelige væsener med kroppen og døden inde på livet hver dag - som dyrene. Så er vi også mere og andet, men i fortrængningen af, at vi er kød blandt andet kød, er vi endt med at behandle de andre som vores ejendom i stedet for vores medskabninger. Så opgaven må være at finde ud af, hvordan vi lever som dem, der både rækker op og synker ned. Hvem er vi og hvad skal vores svar på tilværelsens spørgsmål være, stedt som vi er mellem engle og elefanter? Fri entré. Der vil være et begrænset antal pladser. Dørene åbnes en time før. Hvad er et menneske? Efterårets foredrag sætter fokus på de udfordringer menneskesynet står over for i vores tid. I Det Gamle Testamente spørger salmedigteren med stjernehimlen over sig og jordens mangfoldighed af liv omkring sig: Hvad er da et menneske? Selv om det er skrøbeligt og afhængigt af Guds hjælp, betragter digteren det alligevel som den mest guddommelige af alle skabninger. Gud har kronet det med gudskraft og herlighed og har indsat det som hersker over skaberværket. Siden har filosoffer og teologer, ja tænkere af alle slags, forsøgt at formulere og præcisere, hvad det særlige ved mennesket er. Nogle vil mene at menneskets fornuft og bevidsthed er det afgørende, andre lægger vægt på dets socialitet og etiske ansvarlighed, mens andre igen betoner dets evne til at fantasere, lege og skabe nyt. I nyere tid har vi på flere områder måttet genoverveje vores syn på, hvad et menneske er. Med bevidstheden om at vi er en del af en omfattende økologisk helhed, må man spørge, om mennesket kan blive ved med at opretholde sin suverænitet og særstatus i forhold til dyrene. Kan vi fx blive ved med at udnytte dyrene som i det industrielle landbrug? Er dyrene til for os, eller skal vi snarere se dyrene som medskabninger, vi ligner og er forbundet med og forpligtet på at værne om. En anden problematik viser sig i, at vi har været i stand til at skabe teknologier, der kan simulere og måske på nogle områder overgå menneskelig intelligens. Hvad kommer AI, kunstig intelligens, til at betyde for vores menneskesyn? Er der en særlig "menneskelighed", som de tænkende maskiner ikke kan overtage og frembringe? Endelig ser vores menneskesyn også ud til at blive udfordret i forhold til livets begyndelse og slutning. Mange vil insistere på menneskets individuelle autonomi og dermed dets ret til selv at bestemme over dets liv. Men gælder det også retten til at frasortere alle de fostre, vi ikke ønsker at have som vores børn? Og skal vi kunne gøre krav på lægeligt assisteret dødshjælp ved kronisk og afhængighedsskabende sygdom? Foredragsrækken finder sted i Trinitatis Sognehus og er arrangeret i et samarbejde mellem Vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke.
