Biblioteket på KulturØen

Havnegade 6, Middelfart

Lørdag den 18. januar 2025, kl. 10.30-11.



Børneteater

Skrivebordet - Morfar og jeg

På morfars skrivebord kan alt blive levende lige for øjnene af én - og det gør det.

Teatret Håndholdts forestilling for de mindste hylder den fine relation mellem børn og deres bedsteforældre på trods af, eller måske netop fordi, at den ene står ved livets indgang og den anden ved livets udgang.

Der eksisterer et ganske særligt og magisk rum, dér hvor børn og bedsteforældre mødes. Alt fra skrivebordsskuffen tages i brug, når historien om morfar og jeg fortælles med stempler, klipsemaskiner, sakse mm., og det er lige før, man endda kan dufte piberøgen.

Forestillingen kan ses af børn i alderen 3-7 år. Aldersgrænserne skal overholdes, og både børn og voksne skal have billet.

Entré: 30 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden