'Heltene fra Den Franske Skole' er Martin Sundstrøms foredrag om fejlbombningen af den franske skole under et allieret flyangreb på Shellhuset 21. marts 1945, som på skolen kostede 86 børn og 20 voksne livet. Baseret på den nyudkomne bog af samme titel.
'Heltene fra Den Franske Skole' er et foredrag om besættelsens største tragedie - fejlbombningen af den franske skole under et allieret flyangreb på Gestapos hovedkvarter i København 21. marts 1945, som på skolen kostede 86 børn og 20 voksne livet.
Foredraget er baseret på en ny bog om ulykken, der udkommer i i anledning af 80 året for ulykken af forfatteren og dokumentaristen Martin Sundstrøm, der også har lavet DR-dokumentaren "Angrebet på Shellhuset".
Da bomberne er faldet, begynder de overlevende lærerinder - katolske Sankt Joseph-nonner - og redningsfolk en desperat kamp mod tiden for at redde hundredvis af børn ud af sammenstyrtede kældre, inden alting forvandles til et flammehav. Fastklemte piger overøses med vand, så ilden ikke kan få fat i dem, og de bjærgede får gravet kalk ud af halsen, så de ikke kvæles.
Bogen er baseret på aldrig tidligere offentliggjorte beretninger fra håndværkere, kontorfolk og andre, der uselvisk forsøgte at redde børn fra de brændende ruiner, samt hidtil ukendte afhøringer af hipo-folk, der afslører deres indsats, og hvordan flere brandmænd mistede livet, mens andre måtte grave sig ud i tunneler efter sammenstyrtninger.
Med nye interviews med et halvt hundrede overlevende elever, rekonstrueres katastrofen, der koster flere fædre livet - men også flere frivillige hjælpere, som efterfølgende bliver glemt - og som efterlader de overlevende med angst, der aldrig blev behandlet. Mange forældre til dræbte kom sig aldrig over sorgen - for enkelte endte det tragisk - mens andre forsøgte at få nye børn eller adoptere. Dette er fortællingen om en af Danmarkshistoriens værste katastrofer, og de helte, der satte livet på spil for andre på ulykkesdagen.
Læs mere på hjemmesiden

Fri entré