Floder, marker, trækdyr, arbejdende hænder, fire kvinders rutiner. Det lyder måske som en observerende dokumentar, men Serras film er af en anden verden. Med et dvælende kamera og øre for stilhed skaber hun fantombilleder af livets indre bevægelser.

Filmen blev genopdaget i 2021 efter i 36 år at have været "lige så usynlig som de arbejdende kvinder, vi genkender i den. Vores bedstemødre, vores mødre. Filmskaberen selv" (Susana Bessa).