Asminderød Kirke

Præstevej 1, Fredensborg

Tirsdag den 28. januar 2025, 16:30 - 17.15.

Arrangør: Fredensborgkirkerne



Jazz

Skumringskoncert

Koncert med Fredrik Lundin, saxofon og Makiko Hirabayashi, flygel.

Skumringsmusik, der på én gang skuer indad, åbner sanserne og sætter

fantasien fri.

For de to prisvindende musikere, Makiko Hirabayashi og Fredrik Lundin, gav

2020 pandemien en usædvanlig mulighed og anledning til at mødes og bare

spille, uden andet formål end at lære hinanden at kende musikalsk.

Makiko og Fredrik udfordrede sig selv og hinanden med kompositioner af to

store, moderne jazzkomponister - Carla Bley og Annette Peacock. Og de

skabte selv ny og stemningsfuld musik sammen.

Med kvartetten Makiko Hirabayashi Weavers har Makiko og Fredrik med to

gode kolleger siden indspillet to albums: det Danish Music Award vindende

debutalbum "Weavers" fra 2021 og efterfølgeren "Gifts", som udkommer d.

24. januar 2025. Bag det seneste album ligger mere end ti års kompositorisk

arbejde fra Makikos hænder - lyrisk, utrolig melodisk og ekspressivt - med

inspiration i barok komponisten Georg Friedrich Händels musik.

Ved koncerten i Asminderød Kirke vil I som publikum både høre

kompositioner fra Makikos og Fredriks duo samarbejde og udvalgte perler fra

de to Weavers albums.

Velkommen til en poetisk og malerisk skumringsstund i vintermørket.

Fri entré