Frederiksberg Vinhandel

Frederiksberg Alle 25, Frederiksberg C

Tirsdag den 18. marts 2025



Undervisning

Somellier til hverdag og fest

Bliv din egen Somellier til hverdag og fest. Bemærk dette kursus løber over 3 dage. Den 18,19 og 25 marts. Bliv guidet af somellier Morten Wulff.

  • Hvilke elementer der passer sammen når du sammensætter vin og mad
  • Forskellen på de forskellige glastryper
  • Dekantering
  • Blindsmagning
  • Druesorter og geografi
Det vrimler med kurser i at lave mad i mange forskellige afskygninger, men hvor er kurserne der der guider deltagerne i at parre mad vin, en kunstart der hæver nydelsen mange niveaur

Er somellierkunsten kun forbeholdt kvinder og mænd i kjole og hvidt der med hvide handsker og efter alle kunstens regler hælder vin op på restauranter og krydrer det med bevingede ord om hvorfor de har valgt en bestemt vin til en bestemt ret?

Nej da, almindelige dødelige kan skam også lære de mest fundamentale retningenlinjer indenfor denne kunstart, og især kunsten at parre vin og mad. Det er det dette kursus handler om

På kurset bliver der undervist i hvilke elementer i vinen der henvender sig til hvilke elementer i tilberedninger der spænder fra det helt simple til det mere avancerede

Vi skal tale om syre, sødme, munfylde, taniner, umami, temperatur, druetyper, dekantering og meget mere, og når du har gennemgået de 3 kursusdage, er du blevet så ferm at du selv kan begynde at lege med vin og mad på et niveau der med garanti vil imponere dine gæster

Kurset henvender sig til vin og madelskere og kan frekventeres af gourmeter på alle niveauer.
  • Dag 1: Vi gennemgår de mest almindelige elementer i vinen og smager os frem. Det er den teoretiske dag
  • Dag 2: Smager vi så de samme vine sammen med nogle forskellige tilberedninger, der byder på nogle forskellige udfordringer som vi løser sammen.
  • Dag 3: Vi gennemgår en række forholdsvis kendte druesorter fra forskellige vinregioner

Pris: 1900 kr

Køb/bestil billet