Aalborg Bibliotekerne

Hovedbiblioteket, Rendsburggade 2, Aalborg

Lørdag den 29. marts 2025, kl. 10-15.



Andet

På sporet af dyrene: Vendespil og følekasser

Tag med på en spændende opdagelsesrejse i dyrenes rige! FLOR Aalborg inviterer til en sjov og lærerig eftermiddag på biblioteket, hvor I får mulighed for at udforske naturen med både følesans og detektivarbejde.

Vendespil med dyrespor:

Kan du matche dyret med dets spor? Vi har lavet et spændende vendespil med dyrespor på papir, hvor du skal finde de rigtige par. Test din viden om dyrenes færden og se, hvor mange spor du kan genkende.

Følekasser:
Hvad gemmer naturen på? Dyk ned i vores mystiske følekasser, og lad sanserne guide dig! Hvad gemmer sig indeni? Er det blødt, hårdt, glat eller ru? Brug din fantasi og gæt, hvad naturen har gemt til os.

I kan også gå på pådragelse i Legedalen. Experimentarium har i projektet Venner med naturen med bl.a. Friluftsrådet, Grønne Spirer, Danmarks Naturfredningsforening og Bibliotekerne udviklet et unikt, interaktivt oplevelsesunivers for 3-6-årige børn.

Børnene kan bl.a. omdanne en digital græsplæne til en blomstereng, fange og se nær mere på forskellige dyr i vandhullet, gå på opdagelse i nattemørket gennem en sansevæg. Eller fordybe sig i en af de fire fortællinger, der knytter sig til områderne - eller resten af bibliotekets samling, der har fokus på bøger om natur, dyr i naturen, bæredygtighed osv.

Mere om FLOR:
FLOR er en ungdomsbevægelse tilknyttet Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for at skabe mere vild natur og biodiversitet i Danmark.

Læs mere på hjemmesiden