Taastrup Medborgerhus

Taastrup Hovedgade 71, Taastrup

Lørdag den 12. oktober 2024, kl. 13.



Andet

En magisk eftermiddag på Medborgerhuset (6-99 år)

Vi åbner Medborgerhuset til en eftermiddag i magiens tegn, hvor fantasy-fans i alle aldre er velkomne. Bevæg dig rundt i huset og gå på opdagelse i den forunderlige magiske verden.

Udstyr til magiens verden
En ægte magiker går ikke ned på udstyr, og vi sikrer, at du er udstyret til dit studie af magiens verden. Der vil være mulighed for at lave både tryllestave, drageæg og andre livsnødvendige ting du kan have brug for, for at kunne klare dig som troldmand eller heks.

Overalt omkring os er der magi og magiske væsner, og hvis du er heldig, får du måske et glimt af dem i løbet af eftermiddagen, og måske det også er muligt at tage en del af magien med hjem.

Hvem er mest magisk?
Når du ankommer, vil du blive tildelt et kollegie, og der vil selvfølgelig være konkurrencer undervejs, så du har mulighed for at vinde point i kampen om Kollegie pokalen, der bliver afgjort ved arrangementets slutning.

Vi glæder os til at se jer til en magisk eftermiddag på Medborgerhuset, udforske magien og besøge caféen hvor I kan købe magisk slik.

Kom gerne udklædt og har i en ekstra sok derhjemme, så tag den bare med.

Billetprisen inkluderer deltagelse i alle aktiviteter.

Alle skal have billet.

Entré: Børn u/25 år 100 kr, Voksen 100 kr

Køb/bestil billet