Arkiv: Overstået event
Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Mandag den 2. september 2024, kl. 14.



Andet

Byen set fra oven. Besøg Musikhusets tagterrasse

Oplev synet af Aarhus fra toppen af Musikhuset. De fleste kender Musikhuset, men hvad de færreste ved er, at der på toppen af huset er en helt unik tagterrasse.

Fra terrassen på toppen af Nordens største musikhus har du en fantastisk udsigt over midtbyen og flot udsyn til regnbuen på ARoS.
Tagterrassen i syvende sals højde ligger i tilknytning til Musikhusets kantine, hvor husets medarbejdere og studerende på Det Jyske Musikkonservatorium til daglig spiser frokost. Nu får du en enestående mulighed for at opleve Byen Set Fra Oven fra den 100 m2 store terrasse.

Mødested
På torvet foran Rytmisk sal. Her vil du blive mødt af frivillige fra Aarhus Festuge, der guider dig op til Musikhusets tagterrasse via en elevator. Åbningstid kl. 14.00 -16.30.

Om Musikhuset

Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus og blev indviet i 1982. Det er tegnet af arkitekterne Kjær & Richter, der vandt arkitektkonkurrencen. Husets tilbygning fra 2007 er tegnet af C.F. Møller. Musikhuset har 7 sale, 10 scener og 35.000 kvm, samt en yderst flot tagterrasse.

Arrangementet er en del af Aarhus Festuges Byen Set Fra Oven , hvor du kan opleve Aarhus set fra byens tage, tagterrasser og kirketårne. Byen Set Fra Oven er en selvguidet tour.

Du finder alle de andre gratis steder, du kan besøge via linket herunder.

Byen set fra oven

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden