Sønderho Kro

Kropladsen 11, Sønderho, Fanø

Fredag den 2. august 2024, kl. 18-22.30.



Gastronomi

Kokketræf på Sønderho Kro

Vi har inviteret kokketalenterne Boris Kløft fra Kong Hans Kælder og Jeppe Hillebrecht fra Restaurant Alf til Sønderho for at skabe en eksklusiv madoplevelse i samarbejde med vores assisterende køkkenchef Rasmus Malling.

Boris Kløft er uddannet fra Formel B, han var med på holdet da Brian Mark Hansen vandt Bocuse d'Or i 2022, og i 2023 vandt han selv Årets Kokketalent. I dag er han Chef De Partie på den 2-stjernede Michelinrestaurant Kong Hans Kælder I København. Boris er opvokset med vores dygtige Floor & Event Manager, Emma Arnoldi, som er har gjort denne aften mulig. Emma tager imod jer og sørger for jer under hele middagen. Jeppe Hillebrecht har stået i køkkenet hos Geist, Esmee og Goldfinch og arbejder nu på den nyåbnede Restaurant Alf på Frederiksberg i København. Jeppe har gået på kokkeskole med Boris og sammen var de i finalen for "Årets kokketalent" 2023. Rasmus Malling styrer til daglig kroens køkken og han har været hos Sønderho Kro siden 2022. Han har en forkærlighed for fermentering og er dygtig til smage og sammensætninger. Vi er glade og stolte over at han skaber menuerne, eksperimenterer, opretholder høj kvalitet og altid bidrager med god energi. Alle 3 kokke er unge, energiske og dygtige. Aftenen starter kl 18:00 og der vil være 12 serveringer. Prisen er inklusiv et glas Champagne samt 5 vinmenuglas. Denne aften leger vi for fulde udblæsninger og vi glæder os. Pris pr. person DKK 1.995,- Pris pr. person inkl. overnatning i dobbeltværelse DKK 2.745,- Booking via mail@sonderhokro.dk

Kontakt: mail@sonderhokro.dk / 7516 4009.

Entré: 1995-2745 kr

Læs mere på hjemmesiden