Onsdag den 21. august 2024, kl. 14-17.

Arrangør: Museum Sønderjylland



Natur

Åbent hus og indvielse af Fossiljagtklub

Kom med til åbent hus med indvielse af Fossiljagtklubben i Gram Lergrav.

Kom med når Gram Lergrav inviterer alle interesserede til indvielse af Fossiljagtklubben i Gram Lergrav. Onsdag 21. august kl. 14:00 Her markeres Fossiljagtklubbens opstart med officiel indvielse og åbent hus, hvor Fossiljagtklub-aktiviteterne vil være i fuld gang. Museet viser også sit nyistandsatte laboratorium, udendørs arbejdsstation og en spændende udstilling om livet i Gramhavet. Fossiljagtklubben er et nyt og gratis fritidstilbud til børn og unge fra 3. klasse til 16 år. Her kommer deltagerne ud i naturen og ind i naturvidenskaben. Med fondsstøtte kan museet tilbyde gratis deltagelse i Fossiljagtklubben de første to år i flotte nye rammer. De første Fossiljagtklub-deltagere testede faciliteterne i sommerferien, hvor flere af gæsterne kørte langt for oplevelsen. Børn og unge i lokalområdet har mulighed for fremover at "gå til palæontologi" i fossiljagtklubben på udvalgte tirsdag eftermiddage. Læs mere om Fossiljagtklubben msj.dk/fossiljagtklubben/ Fossiljagtklubben i Gram Lergrav er støttet af Spar Nord fonden, Region Syddanmarks Kulturpulje, Norlys Vækstpulje, Friluftsrådet, Lizzi og Mogens Staal Fonden Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvejs 2, 6510 Gram.

Køb/bestil billet