Arkiv: Overstået event
Gyngen

Vester Allé 8B, Aarhus C

Søndag den 27. oktober 2024, kl. 15-17.

Arrangør: Jazzselskabet Aarhus



Jazz

'Nye Eventyr' feat. Anders Koppel

Denne aften fejres Anders Koppels over 60 år lange musikalske rejse med hans legendariske Hammond orgel B3. Fra starten med Savage Rose og Dødens Triumf, over det 40-årige samarbejde med Bazaar, talrige projekter med sønnen Benjamin og i de senere år duoen med cellisten Henrik Dam Thomsen går tæppet nu for en helt ny konstellation, der allerede nu er blevet kaldt afløseren for Bazaar.

Det er orkesteret Nye Eventyr, som Anders har dannet sammen med sin gamle ven, keyboard-virtuosen Steen Rasmussen, der har stor international succes med sin Quinteto og med Milton på Svenska med Josefine Cronholm, og som desuden har spillet i mange år sammen med Anders datter, Marie Carmen Koppel. Trioen fuldendes af percussionisten Mads Michelsen, der har spillet med store danske navne som Gnags, Lis Sørensen og mange, mange flere. Repertoiret er en blanding af Anders' musik fra alle perioder, iblandet Steens numre - det hele bundet sammen af telepatiske improvisationer. Musikken er stærkt swingende, luftig, rørende, fortællende - ja, eventyrlig.

Til denne koncert har Nye Eventyr allieret sig med en af Danmarks førende trombonister, Lis Wessberg. Hun har i mange år været nær ven med både Anders Koppel, Mads Michelsen og Steen Rasmussen, så det lå lige for at lave endnu et nyt musikalsk eventyr ud af denne koncert. Lis er kendt for sin smukke tone og unikke føling med instrumentet.

Anders Koppel (hammond orgel), Steen Rasmussen (keyboard), Mads Michelsen (percussion) og Lis Wessberg (trombone).

Entré: 150 kr (ikke-medlemmer) / 120 kr (medlemmer) / 60 kr (studerende)

Læs mere på hjemmesiden