Kulturskolen Esbjerg

Islandsgade 50, Esbjerg

Torsdag den 27. februar 2025, kl. 17.



Anden forestilling

Aftenforestilling: K-klassernes Hamlet kl. 17:00

Kom med til teaterforestilling, når K-klasserne opfører "Hamlet" - forestillingen er for forældre, søskende, o.l. til elever i K-klasserne. Tilmelding senest d. 7.2.25.

Vi er K-klassernes teaterlinje, og vi har lavet vores egen fortolkning af stykket "Hamlet".

Om stykket
"Hamlet" er skrevet af William Shakespeare i 1623, så sproget var oprindeligt meget anderledes end vi taler i dag.

Derfor har vi taget udgangspunkt i en ny fortolkning og komisk udgave af stykket, skrevet af Line Knutzon. Derefter har vi ændret lidt hist og her, skrevet vores egne scener og til sidst sat det hele sammen.

K-klassernes Hamlet
Vi har selv skullet stå for at producere stykket, så vi har alle haft noget at have ansvar for: Lige fra kostumer og rekvisitter til scenografi og teknik.

Vi glæder os til at vise resultatet og håber, at I vil komme og se vores opførelse af "Hamlet"

Tid og sted:
Vi opfører den torsdag d. 27. februar kl. 17.
På Kulturskolen i Esbjerg i Teatersalen.

Hvad er K-klassen?
K-klassen, også kendt som KulturTalentklassen, er en helt særlig mulighed for at kombinere sin interesse for billedkunst, dans, musik eller teater med sin skolegang i 7., 8. og 9. klasse.

Mange af os har for første gang mødt ligesindede og venner med samme interesser. Og når vi hver uge dyrker vores særlige kulturfag - f.eks. teater - er det sammen med teatereleverne fra de andre klassetrin.

Selv om vi også har "almindelige" fag i skemaet, er kulturfagene ofte omdrejningspunktet i undervisningen - for eksempel når vi spiller skuespil i historie eller tegner i engelsk.

K-klassen bor på Rørkjær Skole og rummer et helt specielt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv og ingen bliver ladt tilbage.

Læs mere og søg om optagelse:
https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/roerkjaer-skole/profilklasser-og-tonede-linjer/kulturtalent

Se mere om K-klassen her:
https://www.youtube.com/watch?v=OGVOA9CCWdQ og her: https://fb.watch/x6iZKLFSWI/

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til forestillingen, så kan du kontakte Tabita Fyhn Weirsøe på
Telefon: 26 21 20 17
Mail: TAJA@esbjerg.dk

Kærlig hilsen
K-klassernes teaterlinje

Amalie, Caroline, Catalina, Elina, Hjalte, Hjalte, Jesper, Kamille, Lærke, Nanna, Magnus, Rosa, Sigrid, Sofie, Sophie og Alice
7.K, 8.K og 9.K

Entré: Deltagerbillet 0,0

Køb/bestil billet