KulturArkaden

Sydhavnsvej 6, Vordingborg

Torsdag den 25. september til torsdag den 20. november 2025, 5 mødegange kl. 09.30-12.

Arrangør: FOF Sydøst



Foredrag

Kulturhøjskole Vordingborg

For dig, der er interesseret i kultur og samfundsforhold.

I et hyggeligt fællesskab møder du foredragsholdere, der fører dig rundt om mange facetter af tilværelsen: Historie, etik, personlige skæbner, sang, musik, dannelse og aktuelle samfundsspørgsmål

Vi mødes 5 gange, hvor der uddybes og belyses emner, som er meningsfulde for vores liv.

Der vil være sang, kaffe og brød fra kl. 9.00

Foredrag:

Danni Travn - Bent Fabricius-Bjerre - 100 års dansk kulturhistorie

Danmark har mistet et af sine største kulturikoner, Bent Fabricius-Bjerre. Først var han nyskabende musiker, så blev han driftig forretningsmand, til sidst var han et ikon. Fra guldalderjazz over titelmelodien til "Matador" og "Klovn" vil der være overraskende sammenhænge og sjove sidehistorier

Jan Tvernøe - Turist i Talebans tjeneste

Gennem billeder, fortællinger og spørgsmål, der ikke har enkle svar, inviterer foredraget publikum med på en spændingsmættet rejse til et af verdens mest omdiskuterede og martrede lande. Det er en aften, hvor vi bevæger os ud over nyhedsoverskrifterne og ser Afghanistan gennem de mennesker, der lever der - med alt, hvad det indebærer af kontraster, farer, styrke og skæbnefællesskab.

Mercy Ships - Verdens største hospitalsskibe

Ud fra verdens to største civile hospitalsskibe giver Mercy Ships gratis lægehjælp og livsforvandlende operationer til verdens fattigste mennesker - fortrinsvist i Vestafrika. Hospitalsskibenes besætninger tæller ca. 1100 frivillige fra 40 forskellige lande. Viggo Bostrup er maskinchef, og har arbejdet ombord på Mercy Ships 12 gange og vil med fortællinger, billeder og video dele de livsforvandlende historier.

Robert Dam - Mørkets hoteller - Børnene i Scientology

Hør historien om de hundredevis af børn, der voksede op på Scientologys hoteller midt i København, under kummerlige kår, fjernet fra deres forældre og afsondret fra det omgivende samfund. Robert Dam fortæller også om Scientologys europæisk hovedkvarter i den danske hovedstad, og hans egne tyve år i organisationen, som sluttede med et dramatisk exit i 2004.

Mathilde Teglgaard Nielsen - Kend din Mona Lisa - og fem andre berømte kunstværker

Mona Lisa, Las Meninas, Frokost i det grønne, Skriget, Guernica og Marilyn Diptych - mange kan sætte billeder på de nævnte titler. Men hvorfor er det, at disse malerier er så berømte?

Vi hører om værkernes livshistorie; rejser, flytninger, konservering og et tyveri. Om kopier, varianter og parafraser. Om samtidens og eftertidens modtagelse og fortolkninger af værkerne

Se hele programmet for Haslev her

Se hele programmet for Nykøbing F her

Se hele programmet for Vordingborg her

Underviser: FOF foredragsholder
Hold: 0349.

Læs mere på hjemmesiden