Maltfabrikken

Maltvej 4-12, Ebeltoft

Lørdag den 23. august 2025, kl. 19-22.

Arrangør: Komiteen Maltfabrikken



Musik

Sebastian Solo

Support: Ingeline. NB: Stående koncert. Mange af hans sange er allerede fælles kulturarv af den levende slags, med melodier som de fleste kan nynne med på, og tekster fyldt med poesi, underfundig humor og filosofisk dybde.

Der venter en stor aften under åben himmel , når Sebastian går på scenen i Maltfabrikkens stemningsfulde gård . Ingeline varmer op, og f ør koncertstart er der mulighed for at købe streetfood i Maltgården eller gå all in på en treretters koncertmenu inkl. fri drikkevare r i Lundbergs Spisehu s.

Sebastian
Når Sebastian alene på scenen møder publikum, får poesien for alvor vinger. Han ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til alle os danskeres liv.

Sebastian er et langtidsholdbart ikon på den danske musikscene og har været med til at definere dansk musik i snart 50 år. Her får vi lov at opleve ham i trubadur-rollen på en både munter og eftertænksom aften, hvor han vil tage publikum med rundt i hele følelsesregistret. Den musikalske variation, der præger Sebastian som sangskriver, kommer i høj grad til udtryk i solokoncertens format: De finurlige, de stille og tænksomme, de rockende og ikke mindst de udødelige sange, vi alle kan synge med på.

Glæd jer til en aften i Trubadurens selskab - helt tæt på.

Ingeline
Ingelines inderlighed og musikalske nærvær føles som en varm omfavnelse. Hendes varme, folk'ede stemme og ærlige sange vidner om at hun har Dylan og Mitchell i blodet, men hun er sin egen. Gennem de seneste 10 år har hun tryllebundet sit publikum med sine folk-pop'ede sange, og siden hun flyttede fra Århus til Djursland er Ingeline med guitaren blevet en publikumsdarling i det djurslandske lokalsamfund.

Spis godt
Fra kl. 19 er det muligt at købe street food og drikkevarer inkl. cocktails fra barerne i Maltgården. Eller du kan vælge at begynde aftenen kl. 17 med tre retters koncertmenu inkl. to timers fri bar i Lundbergs Spisehus.

NB: Starter du med koncertmenuen, er du samtidig sikret adgang til pladsen foran scenen - arealet tættest på scenen åbnes nemlig først efter spisning

VIGTIGT
Billetter til koncert og menu købes separat.
Bemærk: Spisebilletterne inkluderer IKKE koncert.

Koncertmenu
Forret, serveres kold
Bagt rødspættefilet med dildmayonnaise, citron confit, sprød salat med malt
Hovedret
Kylling ballotine med estragon og varianter af gulerødder serveret med kartofler og sauce på kylling glaze og brunet smør.
Dessert
Kærnemælks-panna cotta med hvid chokolademousse og friske jordbær.

Tidsplan
17:00 Lundbergs Spisehus åbner for gæster til koncertmenu
19:00 Maltgården åbner for koncertgæster
19:15 Ingeline
20:00 Sebastian solo

Handicapledsageordning: ja
Vi ønsker, at alle vores gæster får en god oplevelse. Hvis du kommer i kørestol eller har behov for særlig assistance, bedes du kontakte os på info@maltfabrikken.dk inden arrangementet, så vi kan sikre en god plads til dig. Hvis du har en ledsager, bedes du oplyse dette ved kontakt.

Arrangør
Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Kulturloft, Lundbergs Spisehus og Maltfabrikken.

Entré: 425-450 kr

Køb/bestil billet