Arkiv: Overstået event
Kirkeskibet 2450

Topstykket 20, København SV

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 19.



Foredrag

Foredrag med Nils Malmros: Sorg og glæde - og andre film

Hør Nils Malmros fortælle om sin lange filmkarriere med filmklassikere som 'Kundskabens træ'' og 'Skønheden og Udyret'. Malmros vil især lægge vægt på filmen 'Sorg og glæde', der tager sit udgangspunkt i vinteren 1984.

Filminstruktøren Johannes har været ude for at holde et foredrag, og da han kommer hjem er katastrofen sket. Hans kone Signe har i en psykose dræbt deres ni måneder gamle datter, Maria. Smerten er ubærlig, men Johannes er alligevel opsat på at beskytte sin kone mod et retssystem, der kan være uforstående. Han vil derfor gøre, hvad han kan for at hjælpe hende, for han føler selv skyld for hendes situation. Sammen med en retspsykiater forsøger Johannes at finde nøglen til en forståelse af den ulykkelige hændelse, hvilket betyder en granskning i fortidens forelskelse, jalousi og ofte altoverskyggende filmarbejde. I sin søgen finder Johannes frem til vigtige ting i livet, der giver håb for en gensidig og moden kærlighed. Nils er kendt for sine meget personlige film, der skildrer alt fra hans barndom som kan ses i "Lars Ole, 5.c", ungdom skildret i "Kundskabens træ" til en skandalesag, som involverede hans far i "At kende sandheden". Alligevel fremstår "Sorg og glæde" som den mest personlige til dato, idet instruktøren selv har gennemgået samme forløb som sit alter ego, Johannes, i filmen. Flere scener beskæftiger sig med nogle af hans mest kendte værker som "Kundskabens træ" (1981) og "Skønheden og udyret" (1983). Arrangementet varer cirka 2 time inkl. pause og spørgsmål. Arrangementet starter kl. 19. Dørene åbner kl. 18 og der er frie pladser. Billetpris: 75,- . Billetsalget åbner den 12. august. SORG I OKTOBERI oktober måned lægger vi her i Sydhavn Sogn særligt vægt på temaet 'sorg'. Det gør vi blandt andet med et foredrag den 3. oktober hvor Esben Kjær holder foredraget: 'Hvordan overlever man døden?' og så altså her den 10. oktober, hvor Nils Malmros holder sit foredrag om 'Sorg og glæde - og andre film'. Derudover viser vi filmen 'Sorg og glæde' den 30. september kl. 16.30 til efterårets første filmeftermiddag.

Læs mere på hjemmesiden