Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst

Lørdag den 7. september 2024, kl. 11.30-13.



For børn (Natur)

Naturtryl med Gustav Urth - for børn & familier (TABERNAKLET)

Kan en fladfisk skifte farve? Og er det rigtigt, at en hest kan trylle et æble om til en pære?. Puds falkeblikket, for det går stærkt når Danmarks eneste natur-tryllekunstner ved hjælp af magi fortæller om de danske dyr.

I øjenhøjde tryllebinder Gustav Urth de mindste, når Karen Blixen Museum inviterer børn og deres familier til Naturtryl i Karen Blixens forunderlige Fuglereservat.
Showet byder på tryllekunst i verdensklasse, høj faglighed, finurlige ballondyr, fremvisning af udstoppede dyr og 100% grinegaranti.
Både mor, far og børn må forberede sig på ømme lattermuskler, for det er et stensikkert hit hos alle, når Gustav slår sig løs på de skrå brædder i TABERNAKLET.
Naturtrylle-showet varer ca. 35 min.

Efter trylleshowet inviterer museets naturformidler på Naturbingo. Her får alle børn og deres voksne mulighed for (på egen hånd ) at drage på en sjov ekspedition i Karen Blixens have og Fuglereservat. Der er en lille præmie til alle børn, som får hele bingopladen fuld.

Det officielle program slutter kl. 13:00.

Nb! Arrangementet er en del af Karen Blixen Museums sensommer-festival TABERNAKLET. Samtalen finder sted i et smukt telt på plænen med udsigt til dammen og Fuglereservatet på Rungstedlund. Vi anbefaler derfor påklædning efter vejret.
Det vil være muligt at nyde en dejlig frokost i museets café - Madam Carlsen - efter arrangementet. Vi anbefaler at bestille bord - BESTIL HER.
Billet til dette arrangement gælder også som billet til museet samme dag.
Refundering og ombytning:
Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.
Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.
Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.
OBS! Ordregebyr betalt i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger og flytning til ny dato.

Køb/bestil billet