Arkiv: Overstået event
Folkehjem Aabenraa

Haderslevvej 7, Aabenraa

Fredag den 16. august 2024, kl. 15-17.

Arrangør: Museum Sønderjylland



Andet

Bogreception: Interneret i Brasilien

Ved receptionen præsenteres bogen og der vil være en lille forfriskning.

"Interneret i Brasilien. Jens Bundesens Sømandsberetning" er det tiende bind i Aabenraa Kulturhistories bogserie Skrifter til Aabenraas Søfartshistorie.Det er en nyudgivelse og oversættelse af en tysksproget sømandserindring fra 1930. Bundesen giver læseren mange interessante betragtninger om vilkårene for den aabenraaske søfart i første halvdel af det 20. århundrede, eksempelvis hans erfaringer med livet som amerikansk sømand, der tydeligt er forskelligt fra den nordeuropæiske sejlads; hans beskrivelser af samtidens enorme og voksende østamerikanske savværksindustri; hans tanker om Rhederei Jebsen og den status og attraktion dette hjemlige rederi havde hos aabenraaske kaptajner og sømænd; og endelig en unik beskrivelse af hans internering (som tysk statsborger og sømand) i Brasilien under hele Første Verdenskrig. I Bundesens samtid var sejlskibstiden og hermed Aabenraa-værfternes storhedstid overstået, men sømændene boede endnu i byen i stort antal og søfarten var endnu en levevej, mange efterstræbte. Bundesens beretning er på én og samme tid tidstypisk og overraskende og rummer mange aspekter af den aabenraaske søfart, der ellers er ganske upåagtet. Ved receptionen præsenteres bogen af Karl Lildholt og Frederik Lynge Vognsen. Herefter vil der være forfriskninger og mulighed for at se/købe bogen, eller få en snak med Karl Lildholdt, der har oversat Bundesens bertning, samt Else Runge Petersen, Aabenraa Museums Venner, og Frederik Lynge Vognsen, Museum Sønderjylland, der har bistået Karl ved udgivelsen. Interneret i Brasilien. Jens Bundesens Sømandsberetning kan købes Brundlund Slot og Aabenraa Kulturhistorie for 150kr. Ved receptionen fås den til udsalgsprisen 100kr.

Læs mere på hjemmesiden