Arkiv: Overstået event
Vollsmose Bibliotek

Risingsvej 122, Odense NØ

Tirsdag den 17. september 2024, kl. 11.

Arrangør: Odense Hovedbibliotek



Andet

Gyldendals skrivekursus

Fortæl din historie! Vollsmose Bibliotek og Gyldendal inviterer til skrive-workshop.

Hvorfor?
Fordi Vollsmose Bibliotek og Gyldendal tror på, at man bliver klogere på sig selv ved at se på sig selv udefra, gennem sproget og litteraturen, og fordi vi tror på, at vi forstår hinanden bedre, hvis vi kender hinandens historier.

Hvordan?
Du får en skriveøvelse, skriver en tekst, som du læser op for holdet og to meget erfarne redaktører. Du får at vide, hvad vi andre får ud af din tekst, hvad der holder, og hvad der kan få din tekst til at stråle klarere. Så omskriver du, og vi taler sammen om teksten igen.

Workshoppen kræver ingen forberedelse. Det eneste, du skal have med, er dig selv og en computer eller blok og kuglepen.

Program:

11.00-11.15 Velkomst og kaffe

11.15-11.30 Skriveøvelsen forklares

11.30-12.00 Der skrives

12.00-13.00 Vi taler om teksterne

13.00-13.30 PAUSE / Frokost/ Kaffe

13.30-14.00 Der skrives om

14.00-15.00 Sidste læsninger og afrunding

Bemærk: aldersgrænse 18 år.

Vi glæder os til at se dig og høre din historie!

Gyldendalholdet:

Mette Mortensen, redaktør på Gyldendal Skønlitteratur

Simon Pasternak, forlagschef på Gyldendal Skønlitteratur

Har du spørgsmål vedrørende arrangementet, kan du kontakte bibliotekar Salah på: salel@odense.dk.

Gratis billetter