Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirkeplads 3, Aarhus C

Tirsdag den 3. september 2024, kl. 10.



Udstilling

Særudstilling med Studio ThinkingHand

Særudstilling i Kryptkirken Med kunstnerduoen Studio ThinkingHand. Udstillingen er en viderefortælling af samtidskunstnernes økofuturistiske værkserie "We Are All Hybrids" og deres kunstneriske bidrag til årets Festugeplakat.

Til værkserien "We Are All Hybrids" har Studio ThinkingHand taget udgangspunkt i miljø-DNA fra forskellige arter omkring Skagerak, der efterfølgende er sat sammen ved hjælp af kunstig intelligens til nye hybridarter. Værkserien giver et bud på, hvordan nyt liv kan opstå i en fremtid, hvor arters sameksistens og den menneskelige teknologi muliggør nye genetiske relationer. Fri entré. Om Studio ThinkingHand Den dansk-australske kunstnerduo Studio ThinkingHand består af parret Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen. Deres kunstneriske praksis befinder sig i et krydsfelt mellem æstetik og videnskab og bevæger sig mellem alt fra performances til fysiske og i arbejdet med Festugen også digitale installationer. Med udgangspunkt i dét, som de selv beskriver som en 'Ny Naturforståelse' og temaer som sameksistens, naturens suverænitet og klimaforandringer, har de to kunstnere en ambition om at udforske et verdensbillede uden mennesket i centrum. Det kommer blandt andet til udtryk i værker, der tematiserer en endnu uopdaget viden fra naturens egne systemer, og skaber fabulerende billeder på hvordan verdens arter kan se ud i et fremtidsperspektiv. Plakatværket til Aarhus Festuge 2024 skal ses i forlængelse af deres igangværende projekt 'We Are All Hybrids', hvor Studio ThinkingHand arbejder med forskere inden for evolutionsteori. Projektet er i sig selv en videreudvikling af værkserien 'Hybrids', hvor en række skulpturer tog form, efter at kunstnerne havde bedt en kunstig intelligens om at skabe nye arter ud fra miljø-DNA'et fra 20 eksisterende arter i naturen. Fri entré Arrangører: Aarhus Festuge og Vor Frue Kirke OBS. Under eventuelle kirkelige handlinger er der IKKE adgang til udstillingen.

Læs mere på hjemmesiden