Arkiv: Overstået event
Domus Felix

Bygaden 20, Lejre

Lørdag den 14. september 2024, 10:00 - 16:30.



Marked/byfest

LejreHøstfestival 2024

Stort økologisk høstmarked, kunsthåndværk, lokalpolitisk folkemøde, musik, workshops og fortælleforestilling for børn, spændende kulturoplevelser for børn og voksne.

Kl. 10.00 Åbningstale ved borgmester Tina Mandrup (V)
Sted: Pladsen

Kl. 10.00 - 16:30 Høstmarked i æblehaven
Økologiske produkter, kunsthåndværk og frivillige foreninger. Frugt, grønt, krydderurter, marmelader, mel, garn, strik, keramik og professionelle kunstnere med egne værker. Frivillige foreninger viser og fortæller om deres aktiviteter. Sted: Markedspladsen

Kl. 10.00 - 14.30 Børnekulturklimafestival
Kreative værksteder og workshops for børn fra 4 til 12 år med arbejdende kunstnere og professionelle kulturformidlere. Ponyridning på engen kl. 11 - 13. Sted: Engen og Børnenes Kunsthus, billedskolen

KL. 10.30 - 11.45 Lokalpolitisk folkemøde - tema: Hvordan tackler vi klimaforandringerne?
Mød partiernes kommunalbestyrelsesmedlemmer og hør hvilke konkrete projekter, de mener viser, hvordan klimaforandringerne kan imødegås. Ordstyrer: Claus Vittus.
Sted: Salen

KL. 11:45 - 12:15 Overrækkelse af Grøn Pris v. Lejre Kommune
Vinderen af Lejre Kommunes 'Grøn Pris' offentliggøres. Prisen gives til en ildsjæl, der bidrager til at fremme den grønne udvikling i Lejre Kommune. Prisen overrækkes af Bjørn Lykke Sørensen (K), formand for Udvalg for Trafik, Miljø og Byggeri. Sted: Salen

Kl. 11.30 Fortælleforestilling I for småfolk og andet godtfolk
Oplev den legendariske mytologisk fortæller og vikingeformidler Jutta Eberhards vække fortiden til live. Sted: Engen

Kl. 12.00 - 12.30 Duo Karan giver koncert
Johanne Stellfeld (tværfløjte, sopransaxofon) og Naja Soulié (cello) spiller musik inspireret af den nordiske folketradition, men inddrager også moderne elementer. Melodistumper fra gamle folkeviser fletter sig ind og ud i et poetisk og stemningsfuldt univers. Sted: Pladsen

Kl. 13.00 Fortælleforestilling II for småfolk og andet godtfolk
Oplev den legendariske mytologisk fortæller og vikingeformidler Jutta Eberhards vække fortiden til live. Sted: Engen

Kl. 14.00 - 15.00 Nødhjælpsorkesteret giver koncert og samler ind til Røde Kors
Oplev en enestående koncert med Bobo Moreno, Al Agami, Peter og Ole Kibsgaard, Dan Rasmussen og Lars DK Nielsen. Orkesteret har spillet mere end 100 koncerter i den gode sags tjeneste - hovedsageligt på de danske asylcentre. Nu får I muligheden for at opleve dem 'live'. Sted: Pladsen (i tilfælde af dårligt vejr rykker vi ind i salen)

Kl. 15.15 Nadia Kløvedal Reich om fællesskabets kraft, foredrag
Vi lever i en tid, hvor fællesskaber er vigtigere end nogensinde og aldrig har det været sværere for os at indgå i dem. Fællesskaber er ikke længere givet, men noget vi hele tiden gå ind og ud ad. Hør Nadia Kløvedal Reichs bud på de udfordringer og muligheder tidens fællesskaber står overfor. Sted: Salen

Kl. 16.00 Rytmisk korkoncert med DiVers
Di Vers er et nysgerrigt, legende og ambitiøst kor med base i Roskilde, der synger en bred vifte af især rytmisk musik, ofte arrangeret eller skrevet specielt til koret. Koret er et firstemmigt kor af SATB og består i øjeblikket af ca. 20 sangere i alderen 27 til 75. Sted: Pladsen

Kl. 16.30 På gensyn til næste år
Ret til ændringer i programmet forbeholdes

***

Det kan du også opleve på festivalområdet:
Stort høstmarked med lokale økologiske produkter, delikatesser og kunsthåndværk, Repair Cafe, Fugle i Lejre, Afrika i Lejre, Bøgebakkens rickshaws cykler, spontane koncerter med Duo Karan på pladsen, ponyridning på engen mm.

Begrænset parkering
Lejre Høstfestival trækker en stadigt større skare af besøgende, og det kan give parkeringsmæssige udfordringer. Der findes pendlerparkeringspladser i gåafstand ved Lejre Station. Hvis du kan, så tag hellere toget, cyklen eller gå.

Non-profit
Lejre Høstfestival er non-profit og arrangeres af lokale frivillige ildsjæle. Festivalens børneaktiviteter arrangeres af Lejre Arkiv og Bibliotek.

I 2024 støttes Lejre Høstfestival af Lejre Kommune Børne og Kulturpuljen, Klimaugepuljen 2024, Lejre Bibliotek og Arkiv, Lejre Lokalavis, Lejre Magasinet.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden